Støt Broen Danmark - Min konto

30. september 2018

Donation fra Høstgudstjeneste i Vive Kirke

Søndag den 16. september bød på Høstgudstjeneste i en propfuld Vive Kirke, hvor alle konfirmander fra sognet medbragte høstgaver – eller hjemmelavede kager. Efter gudstjenesten blev der i præstegården afholdt auktion over alle de flotte høstgaver, før der var kaffe og alverdens fine kager.

Igen i år var Broen Mariagerfjord så heldig at være udvalgt til at modtage alle indtægter fra auktionen. Gæsterne var velvillige bydere og som slutning på den hyggelige dag fik Broen Mariagerfjord overrakt kr. 2.420,- , som var det beløb, der på tidspunktet var indløbet via Mobilpay. Vi er taknemmelige for at modtage donationen, der bidrager med muligheden for at hjælpe børn i Mariagerfjord Kommune med at komme til de fritidsinteresser, det ellers ikke ville være muligt at deltage i.

Hvis man ønsker at støtte Broens arbejde er det muligt via hjemmesiden  https://broen-danmark.dk/stoet-broen-danmark/ . Her kan man enten blive medlem eller f.eks. støtte med et engangsbeløb. Det er muligt at vælge Mariagerfjord-afdelingen ved betaling.