Støt Broen Danmark - Min konto

23. februar 2022

Begavet med 25.000 kr.

BROEN Lolland har modtaget en donation på 25.000 kroner af Møenbogaardfonden.

Den er stiftet af gårdejer på Møenbogaard, Jens Hansen, der blev født 1942. Han overtog gården fra sin far og havde ingen arvinger. Han stiftede Møenbogaardfonden med formålet at støtte restaurering af  bevaringsværdige bygninger med tilknytning til landbruget – samt børn anbragt på børnehjem.

Oftest uddeles donationerne d. 12. februar på Jens Hansens fødselsdag i Idestrup Forsamlingshus tæt ved Møenbogaard. I år modtog 14 foreninger donation. BROEN Lolland har modtaget lignende donationer 6 gange.

På billedet ses til venstre Lone Rømø fra Advokatfirmaet Drachmann og til højre formand for BROEN Lolland Bente Kruse.

Vi siger en stor tak for donationen!