Støt Broen Danmark - Min konto

10. juli 2020

Donation til BROEN Lolland fra Giro 413

Bente Kruse fra BROEN Lolland modtog gavebeviset sammen med Cecilie og hendes mor (foto: BROEN Lolland)

BROEN Lolland har modtaget en donation fra DR’s ønskeprogram Giro 413.

Cecilie og hendes mor, Laila var torsdag den 9. juli i studiet hos DR Sjælland sammen med Bente Kruse fra BROEN Lolland for at modtage det store gavebevis på 25.000 kr. fra Giro 413, som programmets vært Peter Steen overrakte.

Cecilie og hendes mor fortalte, hvad det betyder for dem, at Cecilie gennem BROEN Lolland får mulighed for at være FDF’er. Cecilie er meget spændt på at komme til sommerlejr i Thyholm sidst i juli. Peter Steen interviewede derefter i studiet til Giro 413.

Som mor på kontanthjælp kunne Laila ikke overskue, hvordan hun skulle få råd til at opfylde datterens store ønske om at gå hos FDF. Men en leder i gruppen gjorde opmærksom på muligheden for at søge om hjælp hos BROEN Lolland, og nu ser Cecilie frem til det ugentlige møde og især til sommerlejren sammen med vennerne.

Med donationen kan ca. 30 børn få hjælp til udstyr til forskellige aktiviteter. I 2019 støttede BROEN Lolland 488 børn og unge til en aktiv fritid i de lokale idræts- og fritidsforeninger.

Find indslaget hos P4 Sjælland i morgenudsendelsen den 9. juli (ca. 02:32:00 inde i udsendelsen)

Find mere om donationerne fra Giro 413 hos DR

BROEN Lolland siger en stor tak for støtten til Giro 413!

Bente Kruse og Peter Steen med Cecilie og Laila (foto: BROEN Lolland)