BROEN Lolland er meget taknemmelige for den modtagne bevilling på 50.000 kr. fra Velliv Foreningens Akutpulje.
Beløbet gør det muligt at støtte børn, hvis forældres situation pga. corona-krisen er blevet kraftigt forringet som følge af arbejdsløshed. Det er vigtigt for børnenes fysiske og mentale sundhed, at de kan deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med andre børn.
Børnene kan således få og/eller opretholde sunde fritidsinteresser, så som fodbold, håndbold, svømning, gymnastik, spejder, musikundervisning mv., hvilket også vil være med til at styrke deres selvværd.