Støt Broen Danmark - Min konto

20. april 2016

Nanna på 10 år støtter udsatte børn

Nanna-Bente-donation

Nanna Mersebak sammen med Bente Kruse og nogle af bamserne fra museets samling (foto: BROEN Lolland)

På Lolland har 10-årige Nanna Mersebak et bamsemuseum, som hun driver sammen med sine forældre med hjemmet som ramme. Når der er udstilling af samlingen på Nannas Bamse Museum og den anselige samling af bamser i familiens stue, er direktør Nanna selv rundviser og fortæller om særlige historier ved de forskellige favoritter.

Det koster et lille beløb at komme ind på museet for at se de mere end 2.000 bamser. Overskuddet fra museet har hun valgt at skænke til børn, der har mindre i hverdagen end hende selv. Tidligere har Morning Star School i Ghana, sorggruppen for børn og unge i Nakskov og Børnecancerfonden modtaget donationer fra Nannas Bamse Museum. I alt har Nannas museum uddelt mere end 15.000 kr., oplyser Lollands Folketidende.

I år gik overskuddet til BROEN Lolland – det blev til 6.000 kr. til at hjælpe flere udsatte børn i hele kommunen.

BROEN Lolland siger “Af hjertet tak Nanna!” 🙂

Lollands Folketidende bragte en artikel om donationen fredag den 15. april 2016

TV2 Øst bragte et indslag om bamsemuseet og Nannas flotte donation lørdag den 16. april: