Støt Broen Danmark - Min konto

28. september 2015

Årets ildsjæl var indstillet af BROEN

judith-overraekkelse-023

Judith sammen med holdkammerater og Bente Kruse fra BROEN Lolland (foto fra Maribo Boldklubs hjemmeside)

Ved Frivillig Fredag i Maribo den 25. september blev prisen som årets ildsjæl i Lolland Kommune givet til Judith Bashige, som var indstillet til prisen af BROEN Lolland for hendes store indsats i Maribo Boldklub.

Judith, der går i 7. klasse på Borgerskolen, spiller selv i fodboldklubben. Nogle af børnene i klubben bliver hjulpet af BROEN Lolland, og her har Judith spillet en særlig rolle, som vi i BROEN Lolland synes er værd at fremhæve. Er der arrangementer i klubben, møder Judith op. Men derudover er hun er den, der ofte formidler kontakten til nogle af de familier, som lige har brug for at vide, at nu er der et arrangement, eller nu skal børnene til kamp. Eller hvordan fungerer det ene eller det andet. Hele tiden er Judith den, der tager kontakten og formidler mellem BROEN, boldklubben og familierne, hvis der er brug for det. Desuden møder hun altid op til træning, også selv hun ikke selv kan træne på dagen, og hun er dermed blevet det gode eksempel for andre i klubben.

Judith Bashige er kommet til Danmark fra Congo med sin familie. Vi ønsker hende et stort tillykke med prisen!

Se video om Judith som årets ildsjæl: