Støt Broen Danmark - Min konto

14. januar 2015

Lisbeth Zornig beskytter BROENs børn

LisbethZornig konference Søren Alwan Horsens Folkeblad-web

Lisbeth Zornig taler ved konferencen på rådhuset i Horsens (foto: Søren Alwan, Horsens Folkeblad)

Den markante indsats for socialt udsatte, som Lisbeth Zornig Andersen er kendt for, får endnu en dimension. Hun er nu trådt til som protektor for BROEN Danmark, der er paraply for 20 lokale afdelinger af BROEN, alle med det formål at hjælpe socialt udsatte børn til en aktiv fritid.

“Det er helt naturligt for mig at sige ja til at være protektor for BROEN, fordi de arbejder for at bryde den negative sociale arv igennem børns fritidsaktiviteter. Vi ved, hvor meget det betyder at føle sig dygtig og være en del af et sundt fællesskab, og finder man ikke det i skoleregi, så er det i fritiden, det skal ske,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Ved sin tiltrædelse som protektor ved en konference afholdt af BROEN Danmark sagde Lisbeth Zornig Andersen, at hun ser frem til at være beskytter af BROEN, fordi det egentlig er det, som ordet protektor betyder.

Lisbeth Zornig Andersen, der er tidligere formand for Børnerådet, er i dag leder af Huset Zornig og arbejder for at fremme socialt udsatte menneskers vilkår.

Find mere om Lisbeth Zornig Andersen som protektor for BROEN