Støt Broen Danmark - Min konto

31. august 2020

EDC havde penge til BROEN

Ved et besøg hos EDC Poul Erik Bech i Køge har BROEN Køge fået overrakt en donation fra Poul Erik Bech Fonden.

Poul Erik Bech Fonden donation august 2020

Jeppe Ertman (tv.) med gavebeviset til BROEN Køge, repræsenteret af Charlotte Baeré, Peter Poulsen og Peter Christoffersen (foto: Jens Wollesen, SN.dk)

Donationen på 50.000 kr. skal sikre, at BROEN kan hjælpe børn fra udsatte familier til at deltage i aktiviteter i fritiden.

“Vi bruger primært pengene for at sikre, at børn kan gå til de fritidsaktiviteter, de gerne vil. Det kan for eksempel være i form af udstyr eller tilskud til ture. Støtten betyder blandt andet, at børnene ikke oplever et nederlag i de tilfælde, forældrene ikke kan understøtte deres fritidsinteresser,” fortæller Charlotte Baeré fra BROEN Køge til Ugeavisen Køge.

Gavebeviset blev overrakt af ejendomsmægler Jeppe Ertman fra EDC Poul Erik Bech på Søndre Allé til BROEN Køge, som blev repræsenteret af Charlotte Baeré, Peter Christoffersen og Peter Poulsen.

Find mere om donationen i Ugeavisen Køge den 11. august 2020

BROEN Køge siger en stor tak for støtten!