8. november 2019

Giving Tuesday i Køge

Et nyt og spændende initiativ ser dagens lys i Køge tirsdag den 3. december: Giving Tuesday til fordel for udsatte børn.

Giving Tuesday Køge

Bag Giving Tuesday i Køge står Jesper Køster (tv.) fra Spar Nord Køge, Sanna Rasmussen fra Familiestøtten og Lennert Hansen fra BROEN Køge

Det er de to lokale velgørende organisationer, Familiestøtten og BROEN Køge, der sammen med Spar Nord Køge bringer idéen til Køge. Giving Tuesday kommer i forlængelse af Black Friday, men i stedet for at købe ting handler det om at give til gode formål.

Formand for BROEN Køge forklarer idéen til Lørdagsavisen: “Black Friday er en stor forbrugsfest, og kontrasten er Giving Tuesday. Det er stort i USA, og grundtanken er, at det, man sparer på Black Friday, kan man give på Giving Tuesday. Vi vil gerne sætte fokus på udsatte børn. Det handler ikke bare om at skrabe nogle penge sammen, men også om at sætte fokus på en problemstilling, der ikke er blevet mindre de seneste år.”

De tre initiativtagere bringer 10 erhvervsfolk eller andre kendte personer fra lokalområdet sammen hos Spar Nord Køge tirsdag den 3. december til at samle penge ind. Hver af dem forpligter sig til at samle 10.000 kr. ind i sit netværk, og på den måde er målet at rejse mindst 100.000 kr. til udsatte børn i Køge. Gennem Familiestøtten vil udsatte børnefamilier kunne få julehjælp, og BROEN Køge vil hjælpe børnene ud i fritidsaktiviteter i lokale foreninger.

Spar Nord Fonden har på forhånd doneret 25.000 kr. til indsamlingen, og Spar Nord Køge har planer om at bidrage yderligere.

Find mere om Giving Tuesday i Køge hos Lørdagsavisen den 7. november 2019

Find mere om Familiestøtten

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk