Støt Broen Danmark - Min konto

26. maj 2016

Minister fik inspiration i Køge

KarenEllemannogBROENKøge

Karen Ellemann (i midten) sammen med fra venstre: Henrik Nørgaard (BROEN Danmark), Bendt Lundsbjerg, Teddy Pedersen, Peter Poulsen (alle BROEN Køge) og borgmester Flemming Christensen (foto: Hans Jørgen Johansen, Dagbladet Køge)

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann har ønsket at besøge en lokalforening af BROEN, og det skete mandag den 23. maj, hvor BROEN Danmark havde arrangeret et besøg i Køge.

Besøget fandt sted i BMX-klubben, som er en af de mange foreninger og klubber, der samarbejder med BROEN Køge. Ud over BROEN Køge fortalte også BROEN Herlev og BROEN Næstved om, hvordan man arbejder lokalt med at hjælpe socialt udsatte børn og unge til en aktiv fritid.

Ved besøget deltog repræsentanter for BMX-klubben, HB Køge og Køge Basketball Klub samt samarbejdspartnere i Køge Kommune og borgmester Flemming Christensen. Alle deltagere var særligt invitererede til at dele deres erfaringer med at samarbejde med BROEN.

Om besøget sagde Karen Ellemann til Dagbladet Køge: “BROEN Køge viser, at det har en positiv afsmittende effekt på unges dannelse og uddannelse, når de har et sundt og meningsfuldt fritidsliv.”

Find mere om ministerbesøget hos BROEN Danmark