Støt Broen Danmark - Min konto

8. maj 2016

BROEN Køge modtager donation fra Varelotteriet

Varelotteriet

Fra venstre ses Peter Christoffersen fra BROEN Køge modtage checken på kr. 10.000 fra Køge Borger- og Haandværkerforening . I midten ses formand Niels Rasmussen og til højre vicedirektør Peter Jørgensen, varelotteriet. Foto: JM Køge.

Varelotteriet uddeler jævnligt donationer til velgørende formål. Dette var også tilfældet denne aften, da repræsentant for BROEN Køge Peter Christoffersen fortalte forsamlingen om foreningens arbejde og blev modtager af en donation på kr. 10.000.
Alle der har behov kan søge BROEN Køge om tilskud til idrætsudstyr, men det skal også bemærkes, at de sociale myndigheder er inde over en gang imellem.

Det lyder måske mærkeligt, men til tider er det ikke muligt for en socialmedarbejder at honorere en persons ønske om hjælp til sportsudstyr grundet lovgivningen, der ikke rummer tilbud til lige netop dette. Derfor kan BROEN tage et barn og sin mor med i en sportsforretning og blive ekviperet med det nødvendige sportsudstyr. Hvem ville ikke gerne se sådan et barn komme ud af butikken?