23. januar 2019

Julekalenderløbere svedte for BROEN

BROEN Horsens har modtaget en donation fra folkene bag “Løb en Julekalender”.

Løb en Julekalender 2018

De to kalender-bagmænd med Hans Søgaard (i midten).

Løb en Julekalender er et velgørenhedsløb, som foregår fra den 1. til og med den 24. december, og som samler penge ind til arbejdet i BROEN Horsens. Bag arrangementet står to frivillige løbere fra Horsens, Kim Hedegaard og Jesper Schjællerup.

Idéen er at inspirere til at løbe hver dag i julemåneden, og deltagerne har kunnet vælge mellem en hel eller en halv julekalender. Fuld deltagelse betød samlet 300 km løb, og halv deltagelse krævede 150 km løb. Der har været deltagere fra hele landet.

Overskuddet fra Løb en Julekalender 2018 blev 15.104,20 kroner, der blev overrakt til stifter af BROEN, Hans Søgaard. Det er anden gang, at Løb en Julekalender blev afholdt.

BROEN Horsens siger en stor tak for støtten!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk