Støt Broen Danmark - Min konto

27. oktober 2017

Et godt samspil med kommunen

BROEN Horsens har nu i 15 år hjulpet udsatte børn og unge til at være aktive i det lokale idræts- og fritidsliv. Det er helt fra starten sket i et godt og tæt samarbejde med Horsens Kommune. Vi har talt med tre nøglepersoner i kommunen om betydningen for udsatte børn af at have en aktiv fritid og om samarbejdet med en frivillig forening som BROEN.

Peter Sørensen, borgmester, Horsens Kommune

”Fællesskab og frivillighed er med til at bryde social arv”

I Danmark er der tradition for, at vi dyrker fællesskabet i klubber og foreninger, og derfor er de en vigtig del af også udsatte børns dannelse til voksne borgere. Når man taler med Horsens’ borgmester Peter Sørensen om BROEN Horsens, falder snakken i tre dele: For det første er det helt tydeligt, at borgmesterens hjerte banker for fælleskab, og at han er determineret på, at alle skal have adgang til samfundets fællesskab. For det andet er han som borgmester naturligvis opmærksom på økonomiske rammer. Og for det tredje har han en helt personlig relation til BROEN Horsens’ idemand og stifter Hans Søgaard.

En chance i livet

Lad os begynde med det sidste, for det er virkelig svært at sige BROEN Horsens uden at nævne Hans Søgaard i samme sætning.

– Dengang BROEN blev stiftet, var jeg endnu ikke borgmester, men jeg kendte Hans, blandt andet fordi min familie selv fungerede som aflastningsfamilie for en dreng, fortæller Peter Sørensen.

Peter Sørensen blev valgt ind i Horsens Byråd i 2009 og blev borgmester i 2012.

– Hans Søgaard er et menneske, der kunne italesætte sin idé, så man ikke kunne lade være med at støtte den. Man lader sig overbevise af Hans, fordi han virkelig vil, at de her børn skal have en chance i livet. Han er en ildsjæl med et helt usædvanligt drive.

– Hans er god til at møde børn og unge i øjenhøjde. Han er god til at tale med dem og deres forældre og få en dialog med dem. For mange udsatte børn vil gøre alt for at passe på deres mor og far og måske endda blive hjemme fra deres sport, hvis de mener, det er nødvendigt, hvis forældrene er misbrugere eller psykisk syge.

– Hans taler med dem og hører, hvad de siger – og ikke mindst, hvad de ikke siger.

– Han ynder at underspille sin egen rolle og har ikke brug for at iscenesætte sig selv, men hans netværk var uvurderligt, og han havde også det, jeg kalder politisk tæft. Han er blevet rundere med årene.

– Samtidig havde Hans kontakter til nogle andre klubber end dem, man almindeligvis lige havde kontakt til. Det var for eksempel bowling og judo.

Penge til børnene

Det andet punkt handlede om økonomi. Her bemærker borgmesteren, at BROEN Horsens er god til at få pengene til at række, og ikke mindst at langt de fleste af pengene går direkte til børnene. Peter Sørensen vurderer, at BROEN i en periode i begyndelsen måske prøvede at dække for bredt:

– For Hans ville gerne redde hele verden, hvis han kunne. Men de senere år, synes jeg det ser ud til, at BROEN har snævret sin målgruppe ind.

Og så var der det første punkt – det, der handlede om fællesskabet:

– Det er i fællesskabet, vi mennesker får en del af vores dannelse og vores fornemmelse af normalitet, mener borgmesteren.

– I Horsens arbejder vi blandt andet med frivillighed i forsøget på at bryde med den negative sociale arv, og her er fællesskabet vigtigt. For når børnene kommer i andre fællesskaber, lærer de, at der er andre måder at leve livet end lige den, de kender fra deres eget miljø.

Frivillige kan noget unikt

I Danmark er der tradition for, at en del af vores fællesskab skabes i foreninger og klubber, hvor vi har vores fritidsliv. Derfor var der sådan set ikke nogen ny viden i, at det var godt for børn og unge at komme ud i fritidslivet.

– Det nye var, at BROEN havde frivillige, der ville hjælpe med det og hjælpe børnene med at bryde barrierer ned, vurderer Peter Sørensen.

– For et barn, der bor på Sønderbro, kan der være meget langt til Horsens Freja i Vestbyen. Det handler ikke kun om penge til kontingent, men også helt lavpraktisk om, hvordan man for eksempel skal komme derop. Derfor er BROENs frivillige indsats uvurderlig.

Det er også en af grundene til, at BROEN Horsens får økonomisk støtte fra Horsens Kommune, siger borgmesteren:

– Som kommune kan vi ikke gøre det, de frivillige gør. De frivillige i BROEN Horsens kan gå tættere på børnene og deres familier, end vi kan som kommune.

Jan Asmussen, afdelingsleder SSP og Ung Horsens

”De frivillige er uvurderlige”

For at kunne tage mod hjælp skal man kende, stole på og kunne lide den, der tilbyder den. Det kræver en personlig relation, som frivillige har mulighed for at bygge op.

– Det er den mest rigtige beslutning, jeg har taget i de 14 år, jeg har arbejdet med det her område.

Sådan lyder det fra Jan Asmussen, der er afdelingsleder for SSP og Ung Horsens i Horsens Kommune. SSP er samarbejdet mellem kommunen, skolerne og politiet, Ung Horsens er blandt andet Ungdomsskolen.

Jan Asmussen var en af de første, som idémanden bag BROEN Horsens, Hans Søgaard, henvendte sig til, da tankerne om foreningen begyndte at tage form.

– Hans sagde, at han havde en idé. Via sin datter, der arbejdede på et opholdssted for misbrugere, havde han hørt om nogle børn, der havde brug for hjælp til at komme til at dyrke sport. Hans kendte også nogle frivillige. Han havde bare brug for lidt penge. Det lød alt sammen meget tiltalende.

Hjælp direkte til børnene

Det, der især tiltalte Jan Asmussen, var, at Hans Søgaard og de frivillige ikke kom og bad om penge til drift. De bad om hjælp direkte til børnene. Desuden var det ikke noget, de gjorde for at hjælpe deres egne børn eller børnebørn.

– Hans havde også kontakter i nogle anderledes sportsgrene. Nogle af de første børn begyndte at gå til bowling. Det syntes jeg også var rigtig godt, husker Jan Asmussen.

– Nogle gange møder man et menneske, der i den grad brænder for at få noget op at stå. Sådan er Hans Søgaard. Jeg tillod mig selv at blive begejstret af hans ildhu. Og så valgte jeg at hjælpe med en lille startkapital og derudover bakke op med ord.

– Vi støttede med 10.000 kr., og det var vist et af de første tilskud, de fik.

”Vi finder det glædeligt, at I på eget initiativ ønsker at gøre en indsats for de pågældende børn i en tid, hvor det forebyggende element mange steder ofte kan have svært ved at finde fodfæste. Samtidig er det glædeligt at konstatere, at I har så stor opbakning omkring ”projektet” i form af de mange mennesker, som på frivillig og ulønnet basis er villige til at gøre en indsats på dette område.” Jan Asmussen, SSP-koordinator, brev af 7. marts 2003 til Hans Søgaard

Positive fællesskaber

Vedholdenhed har fået BROEN til at vokse ikke bare i Horsens, men også på landsplan.

– Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig dengang, siger Jan Asmussen.

– Jeg er taknemmelig over at få lov til at hjælpe BROEN og dens frivillige på vej og se hvilken forskel, det kan gøre, når nogen brænder for noget og bare gør det.

Som mangeårig medarbejder i SSP og andet forebyggende ungdomsarbejde i Horsens Kommune mener Jan Asmussen, at forebyggelse blandt andet kan ske ved at fokusere på positive fællesskaber.

– For mange unge giver BROEN Horsens en mulighed for at trives i stedet for at mistrives, som de måske tidligere har oplevet i skolen.

– Alle har brug for at lykkes og finde det sted, hvor man kan tanke energi og få selvværd. BROEN Horsens er med til at give udsatte børn den mulighed. Børnenes udfordringer forsvinder ikke, men ved at få det positive til at fylde noget og få følelsen af at være god til noget og være en del af et fællesskab kan udfordringerne synes mindre.

– Der er altid noget, man er god til. Det gælder bare om at finde ud af, hvad det er.

Uvurderlige frivillige

Jan Asmussen peger desuden på, at det er vigtigt for udsatte børn at få følelsen af, at nogen tror på dem og hjælper dem.

– Her er de frivillige, voksne ildsjæle meget vigtige. De er villige til at yde en indsats og gå den ekstra meter, også når forhindringerne nogle gange kan synes store og uoverstigelige.

Nogle udsatte børn og unge er så vant til, at det de drømmer om, ikke kan lade sig gøre, at de holder op med at bede deres forældre om det. Med tiden mister de måske også motivationen.

– Derfor skal nogen sørge for, at noget lykkes for de her unge. Kan vi hjælpe den motivation, der er, på vej eller finde en motivation til et eller andet, så er det guld.

Det er også vigtigt for børnene at indgå i en anden sammenhæng og få en anden rolle i en anden arena end den, de plejer at færdes i.

– Også her er de frivillige uvurderlige, fordi de kan hjælpe børnene med tryghed og en form for sikkerhedsnet. Børnene kan få lejlighed til at prøve noget andet.

Jan Asmussen mener, at man kun kan hjælpes af personer, som man kender, stoler på og kan lide.

– Det er mennesker, der gør forskellen, hvis man har det slemt og har problemer. Vi voksne får ikke lov at hjælpe, hvis vi ikke er så tæt på, at vi kan mærke mennesket. Så et udsat barn tænker, ”at hvis de voksne gider hente mig, rose mig og er vedholdende, selv om jeg ikke altid lever op til de aftaler, vi har lavet – hvis de gider blive ved alligevel. Så kan de få lov at hjælpe.”

– Derfor er de frivillige vigtige. De er ildsjæle, som brænder for det og knokler. De har gjort og gør en uvurderlig forskel.

”Jeg kan konstatere, at de tanker og idéer, som jeg blev præsenteret for i starten af 2003, nu har vist sig ikke blot at være bæredygtige, men har udviklet sig til, hvad jeg opfatter som en soleklar succes inden for det frivillige forebyggende arbejde med børn og unge. Jeres projekt er for mig et af de meget få eksempler på, at idealisme, ildsjæle og udsatte børn og unges behov mødes og går op i en slags højere enhed.” SSP-koordinator Jan Asmussen i anbefaling af Støtteforeningen BROEN, 18. marts 2004.

Inge Kristiansen, leder af Horsens Sund By

”BROEN er en del af det dobbelte kram til borgerne”

Sundhed er også kompetencer, relationer, accept og mestring. Derfor er BROEN Horsens’ arbejde med til at sikre udsatte børns sundhed. BROEN Horsens og Sund By, der er en del af Horsens Kommune, har næsten fra begyndelsen haft et tæt samarbejde.

Men på en måde går historien – eller i hvert fald baggrunden for den – endnu længere tilbage, nemlig til 1987, da Horsens som en af de første byer blev en del af WHO’s Healthy Cities Netvork. Idéen var og er at arbejde med bysundhed forankret i lokalsamfundet og med borgernes aktive deltagelse. Med andre ord var det samskabelse, mange år inden det blev et offentligt buzzword. 10 europæiske storbyer blev en del af netværket. Horsens var så absolut den mindste, for de andre var byer som Barcelona og Liverpool.

– Horsens var en anden by dengang. Der var høj arbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau, ingen vækst og en tung social arv, fortæller Inge Kristiansen, der blev ansat i 1996 og i dag er leder af Horsens Sund By.

– Men vi var privilegerede ved at have nogle meget aktive borgere.

Kreativ risikovillighed

En af de aktive borgere var Hans Søgaard. Han bad i 2002 om et møde med Sund By.

– Han havde en idé og en vision om at hjælpe udsatte børn og unge, så de kunne være med i foreningslivet på lige fod med andre børn og unge.

Horsens Sund By arbejder med det, Inge Kristiansen kalder ”kreativ risikovillighed”. Så den støttede idéen med 50.000 kr. Den kreative risikovillighed betyder, at man skal have modet til at gå ind i processer, hvis resultater man ikke kender på forhånd:

– Og når man så tænker på, hvad BROEN Horsens er blevet til, så bliver man jo meget glad for at have en lille del i det, lyder det fra Inge Kristiansen.

– Dengang tror jeg, ingen forudså, hvad BROEN Horsens ville udvikle sig til med 25 lokalafdelinger over hele landet.

Den vigtige frivillighed

Inge Kristiansen forklarer, at en tidlig indsats er helt afgørende i forhold til udsatte børn og unge, og noget af det vigtigste i deres situation er, at nogen uden for deres verden får øje på dem.

– De bliver mønsterbrydere, fordi de er blevet set af nogen, så de får en rollemodel og får den personlige oplevelse af at blive set og af at betyde noget og indgå i et fællesskab.

Inge Kristiansen fremhæver derfor, at det, at BROEN Horsens bygger på frivillighed, betyder meget.

Det er de frivillige, der hjælper med at køre og hjælper de unge, så de kan komme med i et foreningsfællesskab og gå til sport, dans eller tegning.

– Det er bemærkelsesværdigt, hvad en enkelt privatperson kan sætte i gang ved at være vedholdende. Hans Søgaard er uforfærdet. For ham er der ikke noget, der hedder kommandoveje. Og så har BROEN Horsens været meget flittig til at fortælle den gode historie, siger Inge Kristiansen.

Det dobbelte kram

Inge Kristiansen mener også, at BROEN er et godt eksempel på samarbejde mellem det offentlige, erhvervslivet og fonde. I Horsens er det ofte borgerne, der involverer kommunen.

– Vi har borgere, der gerne vil arbejde i deres lokalsamfund, og så er det vores rolle at gøre det så ubureaukratisk som muligt for dem. Det var også tilfældet, da BROEN henvendte sig.

BROENs arbejde er med Inge Kristiansens ord en form for sundhed:

– Sundhed er også at kunne indgå i fællesskaber og betyde noget for andre og opleve meningsfuldhed. Vi arbejder med det, vi kalder ”det dobbelte kram”. Det første ”kram” kender vi fra sundhedssystemet. Det fokuserer på kost, rygning, alkohol og motion. Det andet ”kram” handler om kompetencer, relationer, accept og mestring.

– Vi ved jo, at ulighed også i begge former for sundhed desværre er et voksende problem. Det er det globalt og nationalt, så hvis man kan åbne for, at sårbare børn får mulighed for at folde sig ud på lige fod med andre børn, er det vigtigt.

– Man dannes som menneske i barndommen, derfor er det vigtigt, at man kan indgå i gode fællesskaber og få gode oplevelser med det, selvom man er et udsat barn.

Forpligtende fællesskaber

Borgere i Horsens Kommune kan alle hjælpe:

– Vi bør alle som mennesker have blik for vores nabo eller vores næste, og så må vi have modet og viljen til at forpligte os til at stille op for dem, der måske er mindre heldige end os selv. Det er en del af vores liv og vores ansvar.

Inge Kristiansen håber, at også BROEN Horsens fortsætter med at tænke fællesskaber lige så bredt, som foreningen og dens frivillige allerede gør:

– BROEN Horsens er et fornemt eksempel på, hvad der kan ske, når frivillige ildsjæle og kommunen arbejder sammen.

Artiklerne er skrevet af journalist Jeannette Refstrup i forbindelse med BROEN Horsens’ 15 års jubilæum.

Find mere om samarbejdet med foreninger

Find indlæg om børn/unge, der er blevet støttet af BROEN Horsens

Find artikel med Hans Søgaard