BROEN Horsens hjælper børn og unge fra udsatte familier til at deltage i aktiviteter i fritiden i lokale foreninger. Det sker ved at støtte betaling af kontingent og nødvendigt udstyr.
Vi hjælper mange børn hvert år i et godt samarbejde med fagpersoner i Horsens Kommune og med de lokale idræts- og fritidsforeninger.
Vil du være med i BROEN Horsens?
Vi søger flere frivillige, der vil være en del af vores indsats for udsatte børn og unge.
Arbejdsopgaver kan være:
- Kontaktperson: tage mod henvendelser om støtte til børn og formidle kontakt til idrætsforeninger
- Dokumentation: lægge oplysninger om støtten til børn ind i registreringssystem
- Events: arrangere aktiviteter, som skaber opmærksomhed om BROENs indsats, fx 2412Run
Har du andre tanker om mulige opgaver hos BROEN Horsens, er du også velkommen til at kontakte os.
Tidsomfang:
Det afhænger af opgaven, men ofte vil det være 2-4 timer om ugen.
Dine kvalifikationer:
Du er engageret i udsatte børns trivsel. Du kan samarbejde med andre. Du har et godt kendskab til foreningslivet og/eller har erfaring med udsatte familier og børn.
Du skal have en ren børneattest.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af forening, der nyder stor respekt og opbakning i lokalområdet.
Gennem BROEN Danmark kan du deltage i fælles arrangementer for frivillige på tværs af BROENs lokalforeninger.
Kontakt:
Formand for BROEN Horsens Hans Søgaard, info@broen-horsens.dk, tlf. 28 82 88 60