Oliver Have

Oliver Have – ny ambassadør for Broen Høje-Taastrup.

Oliver Have er målmand på Rødovre Floorball Clubs Liga hold. Oliver har indgået et samarbejde med Broen, Høje-Taastrup, hvor han bliver ambassadør for Broens arbejde, i at støtte udsatte børn og unge i Høje-Taastrup Kommune til et godt og aktivt fritidsliv.

Oliver var ikke i tvivl om at takke ja til tilbuddet, da Broen Høje-Taastrup henvendte sig.
”Det har altid været en naturlig del igennem min egen opvækst at skulle være en del af noget, hvor man hjælpe andre mennesker. Jeg er opdraget til at hjælpe til og at der er plads til alle.
Det at have en aktiv fritid har for mig betydet sammenhold og venner for livet. Jeg har gennem min sport lært om både mine stærke og svage sider, og hvordan jeg takler det både i min uddannelse, arbejde og sport – nu og i fremtiden. Sådan en læring synes jeg alle børn og unge skal have en mulighed for at lære. Det at dyrke sport kan give mange gode egenskaber, som man kan bruge resten af livet. Der er ingen der siger, at man som jeg, skal bruge alle ugens dage på sin sport med hhv. træning i hal, fitness og kampe, men det at komme ud og lave noget med andre som er sjovt og som giver så meget til livet senere hen er det vigtigste. I min barndom blev jeg, som så mange andre børn, skilsmissebarn. Jeg boede sammen med min lillebror og min mor. Min mor var i en periode enlig forsørger under uddannelse og var på SU, så jeg har selv prøvet ikke at få et par indendørs sko, fordi der ikke var penge til det. Senere har jeg fået en forståelse for hvad ting koster og har fundet ud af at pengene ikke bare kommer af sig selv. Jeg kan med Broens arbejde se, at børn og unge kan få en chance for at dyrke en fritidsaktivitet, som der ikke altid er penge til, når alle faste udgifter og maden er betalt. Jeg håber at kunne bidrage med en masse glæde for sport og være med til at får flere børn og unge til at dyrke sport.

Mehmet Bozboga som er formand i Broen Høje-Taastrup, er rigtig glad for at en ung fyr som Oliver vil være med til at synliggøre Broens arbejde i kommunen. Han håber, at Oliver vil kunne bidrage med at bringe budskabet videre til andre unge og også vise en lidt mindre udbredt sportsgren frem.

Fakta om Oliver Have:

Oliver Have (født 05. oktober 2001) er målmand i floorball i Rødovre Floorball Club.
Oliver startede i 2012, i Vanløse floorball Club som markspiller. I 2014 blev han målmand og han fik som 13 ½-årig liga debut mod Frederikshavn og var dermed den yngste, med Liga debut i Danmark.
Oliver blev i 2017 udtaget til U19 landsholdets bruttotruppen med 40 spiller.
Siden 2017 har Oliver været en del af bruttotruppen på U19 landsholdet, og blev i marts 2019 udtaget til at skulle med til VM i Halifax, Canada i maj 2019. Ved siden af sin floorball karrierer starter Oliver i 3.g efter sommerferien.