Støt Broen Danmark - Min konto

5. april 2016

Tre små historier om at gøre en forskel

BROEN Herlev har siden starten i 2011 udviklet nogle særligt tilrettelagte forløb for børn og unge fra socialt udsatte familier i samarbejde med fagpersoner fra Herlev Kommune. Ved årskonferencen for alle BROENs lokalforeninger præsenterede Lars Nybroe fra BROEN Herlev nogle af de gode erfaringer med tre små historier.

Historien om løbeholdet

Løbeholdet var et samarbejde med pædagoger i to døgninstitutioner og sagsbehandlere fra Herlev Kommune. Holdet var målrettet seks piger i alderen 16 – 21 år, som boede i udslusningslejligheder for unge, hvor de ikke længere fik hjælp fra familien, og som samtidigt havde svært ved at klare hverdagen. Med hjælp fra BROEN Herlev blev der knyttet en frivillig instruktør til løbeholdet, Nina – en idrætspædagog, der gerne ville være frivillig i BROEN med et projekt som dette.

altfordamerneløb1200x450

Løbeholdet trænede op til og gennemførte Alt for Damerne løbet (foto: Egmont)

Efter et indledende møde blev holdet hurtigt sat i gang med start 14 dage efter. I mellemtiden blev der indkøbt det nødvendige udstyr til pigerne, bl.a. løbetrøjer med trykket “Power Girls”, som blev holdets kendenavn. Målet var at træne op til “Alt for Damerne”-løbet på fem km.

Træningen begyndte med løb to gange om ugen, og trods en lidt tung start gik det hurtigt fremad, og alle pigerne gennemførte løbet. Efter tre måneder stoppede forløbet, da alle pigerne var kommet videre i skole, uddannelse eller job. Et så effektivt forløb havde man ikke oplevet før blandt samarbejdspartnerne.

Historien om et mentorprojekt

Mentorprojektet er et igangværende samarbejde mellem kommunen, en familie og BROEN Herlev. En dreng på 15 år kom ud fra ungdomsfængsel. Gennem BROEN Herlev kom han i gang med boksning i den lokale bokseklub, som er god til at håndtere unge med en lidt vanskelig baggrund. Det var en svær opgave, men det lykkes for træneren, drengen og Lars Nybroe fra BROEN at få det til at fungere. Her følger Lars’ beretning om det videre forløb med familien:

“Jeg bliver invitereret til en sammenkomst i drengens familie, hvor moren vil fejre en ny start for sine to sønner. Jeg møder her den ældste bror på 17 år, som også lige er kommet ud af fængsel. Vi laver en aftale om, at han starter til fitness. BROEN køber træningstøj og melder ham ind i det lokale fitnesscenter. Det går fint.

Herlev Karateklub

Den yngste bror viste sig at have talent til karate (modelfoto: Herlev Karateklub)

Den yngste bror på seks år har det svært i skolen. Vi aftaler at få ham i gang med karate hver lørdag. Det bliver en svær start, men familien holder ved, og det går snart fremad. Efter at han har trænet tre gange, får han en flot karatedragt. Sammen med familien får jeg ham også i gang med svømning hver tirsdag, og det går rigtig godt.

Moren fortæller, at hun føler sig meget presset af skolen, som mener, at drengen skal gå nulte klasse klasse om. Det kan hun ikke forstå, da han er på niveau med mange af sine kammerater. Jeg kan heller ikke helt forstå det ud fra min oplevelse af ham i karateklubben. Jeg kontakter familiens sagsbehandler og skolen for at få et samarbejde i gang, eksempelvis om at jeg kunne give drengen lektiehjælp. Skolen er ikke glade for min indblanding, men mener, at den har den faglige indsigt og ønsker ikke et samarbejde. I stedet nævner skolens folk, at jeg kan fungere som bisidder for moren ved samtaler på skolen om drengen. Det vælger jeg så at gøre.

Samtidigt fortsætter jeg med at følge med i drengens sport. En lørdag i begyndelsen af marts mødte jeg op til karatetræningen, hvor jeg også skulle hente et brev, som moren havde fået fra skolen. I det læste jeg, at drengen måske alligevel ikke skulle gå en klasse om. Desuden så jeg ved træningen, at han bliver trukket frem af træneren for at demonstrere øvelser for de andre på holdet, fordi han hurtigt fanger, hvad det handler om. Han var en af de bedste på holdet. Ugen efter begyndte jeg at lave lektiehjælp med ham to gange om ugen. Når man sidder midt i en familie og giver lektiehjælp til den yngste søn og snakker uddannelse og kultur med de to ældste, så føler man virkelig, at man er nået langt!”

Historien om danseholdet

Den tredje historie er om et dansehold målrettet til piger i alderen 10 – 14 år fra hjem, hvor forældrene har svære problemer med sindslidelser, misbrug eller på anden måde har det vanskeligt. Forløbet kom af forskellige årsager kun til at omhandle en enkelt pige, og det er omtalt i et tidligere indlæg her på hjemmesiden – find indlægget om Nikita og dansetræneren