Støt Broen Danmark - Min konto

Kriterier for støtte

Hvem kan søge støtte?

BROEN Hedensted støtter fritidsaktiviteter til børn og unge, der:

  • Er i alderen 6-17 år.
  • Er bosiddende i Hedensted Kommune (aktiviteten kan dog godt finde sted uden for kommunen).
  • Kommer fra økonomisk trængte familier*.
  • Ikke i forvejen har en fritidsaktivitet (undtagelser kan forekomme).

* BROEN Hedensted kræver ikke dokumentation for økonomiske forhold, fx i form af skatteoplysninger. Derimod skal ansøgningen indsendes af en fagperson eller foreningsfrivillig, som kender familien og har kendskab til, at der er et reelt økonomisk behov for støtte.

Hvad kan du få støtte til?

Hvis barnet tilhører ovennævnte målgruppe, kan du søge:

  • Kontingentstøtte til én aktivitet pr. år. Maks. støttebeløb 1500 kr.
  • Støtte til nødvendigt udstyr i en gennemsnitlig prisklasse. Maks. støttebeløb 500 kr.
  • Ekstra tilskud til aktiviteter, der ligger i forlængelse af den faste aktivitet, fx spejderlejre, fodboldskoler, store stævner og lign. Tilskuddet er på 300 kr. til mindre aktiviteter (få dage uden overnatning) og 750 kr. til større aktiviteter (adskillige dage evt. med overnatning). Tilskuddet kan dog ikke overstige 50% af prisen.

Støtten ophører, hvis barnet ikke kommer til aktiviteten, eller hvis der sker ændringer i familiens økonomi, der gør, at forældrene selv kan overtage betalingen.

Det kan du IKKE få støtte til

BROEN Hedensted støtter som udgangspunkt ikke:

  • Transportudgifter.
  • Udgifter, som er afholdt, før ansøgningen er godkendt.
  • Ekstraordinært dyrt udstyr, som ligger ud over en gennemsnitlig prisklasse. Det er heller ikke muligt at vælge denne type udstyr ved selv at betale differencen.
  • Ekstraordinært dyre aktiviteter (aktiviteter i en prisklasse, som vi vurderer, at almindelige lønmodtagerfamilier heller ikke kan tilbyde deres børn).

Hvis du har spørgsmål til dette eller står i en helt særlig situation, så kontakt os endelig. Bestyrelsen vurderer alle forespørgsler, der ligger ud over de almindelige retningslinjer.

Find ansøgningsskema til BROEN Hedensted