Støt Broen Danmark - Min konto

11. august 2020

WE WALK – hele Danmark går sammen i uge 39

“Bevæg dig for livet, Løb & Gang” afviklede, i samarbejde med en masse frivillige gåturs-arrangører, i efteråret 2019 den store gå-kampagne: WE WALK – Hele Danmark går sammen. Det fik godt 10.000 personer ud at gå, og successen gentages i år i uge 39.

Hvad er WE WALK?
Konceptet er meget simpelt: Ønsket er at sætte endnu mere fokus på alle de fantastiske ting, gang kan. Derudover er ønsket at få danskerne til at bevæge sig mere i fællesskab. Derfor opfordres og indbydes alle til at blive en del af noget større og arrangere gåture og invitere danskerne med ud at gå i uge 39.

Her kan du læse mere om kampagnen.

Fra BROEN Hedensteds side vil vi gerne støtte op om projektet og opfordre til at deltage i kampagnen. Arranger selv en gåtur eller find et arrangement som du kan deltage i. Det vigtigste er, at du får snørret dine sko og komme ud at gå i uge 39!