7. februar 2018

Nye kunder betød støtte til børn

Middelfart Sparekasses afdeling i Hedensted har doneret 20.200 kroner til BROEN Hedensteds indsats for udsatte børn.

Det synlige bevis på støtten fra Middelfart Sparekasse blev overrakt til Erik Würtz (i midten) og Dorthe Rosenvinge (nr. 2 fra højre) fra BROEN Hedensted (foto: Middelfart Sparekasse)

Middelfart Sparekasse havde ved indgangen til 2017 besluttet at støtte to lokale foreninger, nemlig BROEN Hedensted og Ældre Sagens lokalforening, ved at lægge 50 kr. til side for hver ny kunde i afdelingen i løbet af året. Med godt 800 nye kunder i 2017 blev det til et samlet beløb på 40.400 kr. til deling mellem de to formål, som begge havde været spændte på, hvor meget det ville løbe op i.

Donationen blev overrakt ved et arrangement hos sparekassen i Hedensted, hvor repræsentanter for Ældre Sagen og BROEN Hedensted var til stede.

BROEN Hedensted siger en stor tak for støtten!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk