Støt Broen Danmark - Min konto

21. august 2020

Donation styrker indsats efter coronaforår

I juli blev BROEN Halsnæs inviteret til at besøge EDC Poul Erik Bech-mægleren i Frederiksværk. Anledningen var en donation fra Poul Erik Bech Fonden til den lokale indsats for at hjælpe børn og unge ud i fritidsaktiviteter.

Poul Erik Bech Fonden donation juli 2020

Søren Torrense Hansen (tv.) modtager beviset på donationen af Klaus K. Mathiasen (foto: SN.dk)

Beviset på donationen på 50.000 kr. blev overrakt af ejendomsmægler Klaus K. Mathiasen til Søren Torrense Hansen, der er formand i BROEN Halsnæs.

“Coronakrisen har virkelig ramt de udsatte børn og unge, og vores arbejde med at hjælpe dem har været udfordret af, at foreningslivet har været stille under nedlukningen. Vi er glade for, at der nu igen er lukket op, og vi ser frem til, at vi med donationen fra Poul Erik Bech Fonden kan vende tilbage til vores arbejde og hjælpe rigtig mange børn og unge til en bedre trivsel,” siger Søren Torrense Hansen til SN.dk.

Find mere om donationen hos SN.dk den 13. juli 2020

BROEN Halsnæs siger en stor tak for støtten!