Støt Broen Danmark - Min konto

22. november 2016

Stafetten sendt videre

Frivilligstafetten, som FritidsKontoret og BROEN Haderslev står bag, er nu sendt videre til nye frivillige ildsjæle i kommunens foreningsliv.

frivilligstafet-lars-tjoernelund

Lars Tjørnelund med Frivilligstafetten (foto: Lokalavisen Haderslev)

Formålet med Frivilligstafetten er at anerkende den store indsats, som frivillige udfører i foreningerne. Eller som FritidsKontoret og BROEN Haderslev udtrykker det: “Uden frivillige – ingen foreningsliv!”

Om udvælgelsen forklarer Laila Brummer fra FritidsKontoret: “Det særlige ved Frivilligstafetten er, at det er de frivillige selv, der peger på den næste modtager.”

Anders Johansen fra Team Haderslev KFUM Fodbold har peget på Lars Tjørnelund fra Team Haderslev KFUM Håndbold som den ene nye modtager af stafetten for frivillige over 26 år. Som den anden modtager indstillede Michelle Rex Olesen fra BOOST dans, at Cecilie Høiberg Mathiesen fra Sommersted Idrætsforenings gymnastikhold for piger og drenge også skulle modtage Frivilligstafetten blandt frivillige til og med 25 år.

frivilligstafet-cecilie-mathiesen

Cecilie Høiberg Mathiesen er den anden modtager af Frivilligstafetten (foto: Lokalavisen Haderslev)