Støt Broen Danmark - Min konto

15. februar 2017

Møenbogaardfonden støtter udsatte børn

Møenbogaardfonden har igen valgt at støtte BROEN Guldborgsunds indsats med at hjælpe udsatte børn og unge til en aktiv fritid. Fonden har givet en donation på 25.000 kr., som blev overrakt i Idestrup Forsamlingshus den 12. februar på stifteren Bent Hansens fødselsdag.

Familien Hansen drev landbrug på Møenbogaard i Sønder Ørslev i perioden 1895-2004. Den sidste ejer, Bent Hansen havde ingen arvinger. Han bestemte i sit testamente, at fonden skulle oprettes til støtte for vanskeligt stillede børn og for landbokulturen i bred forstand. Fonden har mellem 2008 og 2015 uddelt 3,3 millioner kroner.

BROEN Guldborgsund sender en stor tak for støtten!