Støt Broen Danmark - Min konto

15. juni 2016

Virksomhed med til at rejse penge

PriceRunner er navnet på en virksomhed, som de fleste nok kender fra søgninger efter gode priser på alverdens ting på internettet.

Det er også navnet på det firma, hvis direktør Martin Andersen har været drivkraft i at rejse hele 150.000 kr. til BROEN Guldborgsunds indsats med at hjælpe socialt udsatte børn og unge til at være aktive i lokale forenings- og fritidstilbud. PriceRunner donerer 50.000 kr., og Guldborgsund Kommune støtter med yderligere 50.000 kr., resten kommer fra andre donorer.

Samarbejdet blev præsenteret den 14. juni ved et arrangement på stadion i Toreby med deltagelse af Martin Andersen fra PriceRunner, borgmester John Brædder, frivillige fra BROEN Guldborgsund og nogle af de unge, som er blevet hjulpet af BROEN til at være aktive i fritiden.

BROEN Guldborgsund siger en kæmpestor tak for støtten!

TV Øst bragte dette indslag om donationen: