Støt Broen Danmark - Min konto

4. november 2019

Solid opbakning til at hjælpe udsatte børn

Den nystartede forening BROEN Greve fik fornylig en dejlig henvendelse fra den lokale EDC-mægler om en donation fra Poul Erik Bech Fonden.

Poul Erik Bech Fonden donation

Beviset for donationen til BROEN Greve. Fra venstre ses: Kaare Sayk (EDC), Amanda Buch Karlsson (EDC), Marianne Kroll Lausten (BROEN Greve), Julie Fallenkamp (EDC), Mehmet Zeki Dogru (formand for BROEN Greve), Brian Skov Andersen (EDC) og Simon Hermansen (BROEN Greve).

BROEN Greve, der blev stiftet i september, er nu på plads som forening og klar til at hjælpe socialt udsatte børn til en aktiv fritid i kommunen. Derfor kom det som glædelig overraskelse for den nye bestyrelse, at Poul Erik Bech Fonden havde en donation til foreningen.

Donationen på 50.000 kr. blev overrakt torsdag den 31. oktober til BROEN Greve af repræsentanter for EDC Poul Erik Bech/Kurt Hansen Greve ved et arrangement hos frivilligcenteret i Greve. Pengene skal bruges til, at udsatte børn får mulighed for at gå til noget i fritiden i de lokale idræts- og fritidsforeninger.

Det er ikke kun i Greve, at Poul Erik Bech Fonden i 2019 har valgt at påskønne det frivillige arbejde i BROEN Danmark. Samlet set har fonden valgt at give 1 million kr. til BROENs lokale indsats fordelt over det meste af landet.

Om Poul Erik Bech Fonden

Poul Erik Bech Fonden er en almennyttig fond, som blev stiftet i 2015 i forbindelse med generationsskiftet i ejendomsmæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech. Fonden ejer i dag størstedelen af mæglervirksomheden. Gennem overskuddet fra EDC Poul Erik Bech støtter fonden især foreninger, der gør en forskel for børn.

Find mere om Poul Erik Bech Fonden