Støt Broen Danmark - Min konto

25. marts 2022

Årskonference 2022 BROEN Danmark

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 25.03.2022 - 26.03.2022
16:30 - 13:00


BROEN Danmark afholder årskonference for de frivillige i alle BROENs lokalforeninger.

Årskonferencen holdes fredag den 25. marts til lørdag den 26. marts 2022 på Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle.

I tilknytning til årskonferencen holdes også ordinær generalforsamling i BROEN Danmark, hvor medlemmer af foreningen har stemmeret. Ikke-medlemmer er velkomne til at overvære generalforsamlingen uden stemmeret.

Program:

Fredag den 25. marts:
16.00 – 17.30 Indkvartering på Vejle Center Hotel
17.30 – 18.30 Nyt fra sekretariatet
18.30 – 20.00 Middag samt erfaringsudveksling ved bordene
20.00 – 22.00 Generalforsamling. Dagsorden ifølge BROEN Danmarks vedtægter.
22.00 – ?  Erfaringsudveksling uden for programmet. Mulighed for at snakke på tværs af lokalforeningerne, snakke med bestyrelsen og sekretariatet.

Lørdag den 26. marts:
06.00 – 08.00 Mulighed for morgensvømning og træning i DGI huset, som ligger lige over for hotellet. Gratis adgang.
07.30 – 08.45  Morgenbuffet
08.45 – 09.00 Pakketid – nøgler afleveres i receptionen
09.00 – 10.00 Inspiration fra og til lokalforeningerne. Del 1) BROEN Rudersdal v/ Lars Stilling Netteberg om en afholdt workshop med samarbejdspartnere i kommune og foreningsliv om “Udsatte børn i foreningslivet  – hvordan laver vi fællesskaber for alle?” Del 2) “Tre succeser om dagen” – om fritidsaktiviteter for børn under og efter ophold på krisecenter for kvinder i samarbejde med BROEN-foreninger v/ Amalie Houmann, børnefaglig medarbejder ved Danner Krisecenter i København.
10.00 – 11.00 Børns Vilkår fortæller om deres indsats og tilbud til børn og unge, som har det svært. Børns Vilkår og BROEN har delt viden og erfaringer gennem en længere periode og har en fælles interesse i at støtte gruppen af udsatte børn og unge til et godt børne- og ungdomsliv.
11.00 – 11.10 Kaffe, vand, frugt m.m.
11.10 – 12.00.  Anni Marquard fra Center for digital pædagogik og Henrik Nørgaard fra BROEN Danmark fortæller om et nyt foreningssystem, som vil være et tilbud til lokalforeningerne. Der er mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode ideer.
12.00 – 12.30 Opsamling og derefter let frokost. Kom godt hjem!
Med forbehold for ændringer.

Tilmelding senest den 15. februar 2022 til: info@broen-danmark.dk

Husk framelding, hvis du bliver forhindret

Konferencen er gratis at deltage i – dog afholder man selv udgifter i forhold til drikkevarer efter middagen. Bliver I forhindret i at deltage – efter at I har meldt jer til konferencen – vil vi gerne vide det hurtigst muligt, så vi har mulighed for at ændre reservation af værelse og middag. I forbindelse med konferencen i november 2021 kom der rigtig mange afbud dagen op til konferencen samt på selve dagen, hvor konferencen startede, hvilket betyder, at vi må betale fuld pris for overnatning og fortæring. Kør gerne sammen og del værelse, hvis det er muligt, da vi har et begrænset antal værelser.