Støt Broen Danmark - Min konto

29. november 2019

Solid støtte fra EDC-fond

BROEN Esbjerg har modtaget en donation på 50.000 kr. fra Poul Erik Bech Fonden.

Gitte Poulsen (i midten) fra BROEN Esbjerg modtog beviset for donationen.

Donationen blev overrakt til Gitte Poulsen fra BROEN Esbjerg hos den lokale EDC Poul Erik Bech-mægler i Esbjerg.

I begrundelsen for donationen lyder det: “Poul Erik Bech Fonden støtter frivillige foreninger, som gør en forskel for andre. De frivillige i BROEN Esbjerg gør en stor personlig forskel for udsatte børn og unge og bidrager til, at endnu flere bliver en del af et aktivt fællesskab. Det at være en del af et fællesskab og opnå nye relationer giver foruden livsglæde også børnene redskaber til at komme godt videre i livet. Med donationen vil Poul Erik Bech Fonden gerne påskønne foreningens store frivillige arbejde.”

Det er ikke kun i Esbjerg, at Poul Erik Bech Fonden i 2019 har valgt at påskønne det frivillige arbejde i BROEN Danmark. Samlet set har fonden valgt at give 1 million kr. til BROENs lokale indsats fordelt over det meste af landet.

Om Poul Erik Bech Fonden

Poul Erik Bech Fonden er en almennyttig fond, som blev stiftet i 2015 i forbindelse med generationsskiftet i ejendomsmæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech. Fonden ejer i dag størstedelen af mæglervirksomheden. Gennem overskuddet fra EDC Poul Erik Bech støtter fonden især foreninger, der gør en forskel for børn.

Find mere om Poul Erik Bech Fonden