18. september 2017

Vi har brug for din hjælp i BROEN

Vi hjælper børn og unge fra udsatte familier til at være aktive i lokale fritidstilbud sammen med andre børn og unge. Vil du hjælpe os i BROEN Esbjerg med at hjælpe flere børn?

Vær med i BROEN

Vi søger frivillige til følgende opgaver:

  • PR: Du vil gerne være den, der opdaterer og lægger nyt ind på vores hjemmeside. Du vil måske også hjælpe os til at blive synlige på Facebook og i den lokale avis. Du er rimelig it-vant og kan lide at fortælle den gode historie.
  • Fundraising: Du vil gerne være med til at søge lokale fonde og puljer om penge til BROENs indsats. Du har måske også idéer til, hvordan lokale virksomheder kan blive sponsorer. Du kan skrive en ansøgning og kan lide at kontakte andre med et budskab om en god sag.
  • Dokumentation: Du vil gerne lægge oplysninger ind i vores registreringsskema over støtte til børn og unge. Du kender til regneark og kan lide at sætte lidt system i tingene.
  • Henvendelser: Du skal være med til at tage imod henvendelser og ansøgninger, som vi løbende modtager. Din rolle er at tage handling på ansøgningerne ved blandt andet at tage kontakt til familierne/kontaktperson, foreningerne og være behjælpelig med videre arbejde med kontingentbetaling, køb af udstyr mm.

Du skal forvente at kunne afsætte ca. 2 timer om ugen.

Find artikel om BROEN Esbjerg hos Vindrosen

Kom og hør mere ved vores informationsmøde onsdag den 4. oktober kl. 19.00 på Frivillighuset Vindrosen, Exnersgade 4 i Esbjerg.

Send os en mail på: info@broen-esbjerg.dk

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk