Støt Broen Danmark - Min konto

15. juni 2022

TrygFonden med donation til ukrainske børn

BROEN Danmark har modtaget en donation fra TrygFonden på 690.000 kr. til at hjælpe børn fra Ukraine til at blive en del af det lokale foreningsliv.

BROENs lokalforeninger er i løbet af foråret begyndt at modtage henvendelser om støtte til flygtningebørn fra krigen i Ukraine, og vi har også hjulpet de første børn i gang med en aktiv fritid i lokale idræts- og fritidsforeninger.

TrygFonden har med denne donation valgt at støtte indsatsen, så vi i første omgang kan hjælpe forventet 350 børn og unge.

Formålet med at støtte de ukrainske børn og unge er at give børnene en mulighed for at deltage i foreningsaktiviteter i det lokale foreningsliv. Fritidsaktiviteter kan være med til at fjerne fokus på situationen i Ukraine for en stund samt at give børnene mulighed for at lære danske børn at kende og på den måde være med til at skabe nye relationer børnene imellem og at fremme kultur- og sprogforståelsen.

BROEN Danmark har oprettet en intern pulje, som BROENs lokalforeninger kan søge om midler fra.

Find mere om TrygFonden

En stor tak til TrygFonden for støtten!