9. september 2019

Støtte fra BROEN bryder ulighed

“BROEN-støttede børn og unge oplever den økonomiske hjælp til kontingentbetaling som en mulighed for overhovedet at kunne gå til en fritidsaktivitet. Samtidig muliggør støtten, at de kan gå til det samme som deres venner.”

Fra forsiden af rapporten fra Idrættens Analyseinstitut

Det er et af hovedbudskabene i en ny rapport fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), der blev præsenteret ved Idrætsmødet i Aalborg for nylig. Rapporten har titlen “Idræt for socialt udsatte. Et blik på udøverne” og er tredje og sidste rapport i en række undersøgelser af idræt for socialt udsatte grupper i Danmark. Forfatterne til denne rapport er Maja Pilgaard og Marianne Kjær fra Idan. I rapporten ser de nærmere på OMBOLD og Sport for Livet, der er idrætstilbud for voksne, samt på BROEN Danmark brede støtte til idræts- og fritidsaktiviteter.

Støtte kan sikre udsatte børn et fritidsliv på lige fod med andre

Idan har som del af undersøgelsen sendt spørgeskemaer til børn og unge, der er blevet støttet til fritidsaktiviteter af BROEN Vejle og BROEN Aalborg. Her følger nogle af resultaterne fra undersøgelsen.

“Støtten går langt overvejende til kontingentbetaling (85 pct.), men en stor andel også modtager støtte til udstyr (34 pct.). Omvendt modtager relativt få (3 pct.) helt ‘håndholdt’ støtte som hjælp til at blive fulgt til og fra træning/kamp. Dog har 15 pct. modtaget hjælp til at finde en passende aktivitet, hvilket antyder, at den personlige dialog og hjælp til lokalkendskab kan være en vigtig støtte for nogle af de udsatte børn og unge.” (s. 34)

Familierne er kendetegnede ved typisk at bestå af kun én forsørger, at ingen af forældrene har et arbejde, eller ved at mindst én forælder kommer fra et ikke-vestligt land.

Om betydningen af at modtage støtte fra BROEN skriver Idan:

“Når man spørger de støttede børn og unge, hvilken betydning støtten har for dem, finder man da også et ret entydigt svar i retning af, at den økonomiske støtte har gjort det muligt at gå til en fritidsaktivitet (se figur 19). Foruden muligheden for at kunne gå til en fritidsaktivitet har det betydning for børnene og de unge, at de kan gå til det samme, som deres venner, hvilket lidt over halvdelen (58 pct.) svarer. Det fremhæver betydningen af et socialt aspekt, da børn og unge i Danmark i langt overvejende grad er tilknyttet en traditionel foreningsstruktur med fast medlemstilknytning og kontingentbetaling. Samtidig vidner det om en mulighed for at støtte børn og unge, som selv er interesserede i udgangspunktet og bevidste om, at de gerne vil gå til en aktivitet, som deres venner også går til.” ( s. 61)

Støtte er med til at bryde ulighed

De BROEN-støttede børn og unge svarer i næsten samme grad (80 pct.) som andre børn og unge på landsplan (83 pct.), at de normalt dyrker sport og motion.

Til det kommenterer Idan: “Omvendt ser man meget færre idrætsaktive forældre til BROEN-støttede børn end tilfældet er blandt børn generelt på landsplan. Figur 12 viser, at godt 60 pct. af danske børn i alderen 7-15 år har idrætsaktive forældre, mens det for nærværende undersøgelse gælder, at blot 22 pct. har idrætsaktive mødre og 14 pct. har idrætsaktive fædre. Det er interessant, da der ofte er en tydelig sammenhæng mellem forældrenes idrætsdeltagelse og børnenes tilbøjelighed til at dyrke sport eller motion (Pilgaard & Rask, 2016). Det understreger, at BROEN-støtten er med til at bryde sociale mønstre i forhold til nogle grupper af socialt udsatte børn og unge.” (s. 32)

Kendskab via kommunens medarbejdere

“Derudover ser man, at hver tredje støttemodtager i første omgang har fået kendskab til muligheden for BROEN-støtte gennem en sagsbehandler fra kommunen. Kommunen som formidler forekommer dermed langt hyppigere end andre aktører, som er i berøring med den udsatte familie, som eksempelvis lærere, sundhedsplejerske, foreninger, andre familier eller lign., som det fremgår af figur 15. Under kategorien ‘Andet’ angiver respondenterne svar som sagsbehandler på skole, julemærkehjem, besøgsvenner, bostøtte eller gennem søgning på nettet.” (s. 34-35)

Find mere om rapporten fra Idrættens Analyseinstitut

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk