11. januar 2018

Minister: Vigtigt med bro til foreninger

Børne- og socialminister Mai Mercado var mandag den 8. januar på besøg i Taastrupgård for at høre om BROENs indsats for udsatte børns fritidsliv.

Børne- og socialminister Mai Mercado ved besøget hos BROEN.

Besøget kom i stand, da BROEN Danmark inviterede ministeren til at møde nogle af BROENs lokalforeninger og høre om deres erfaringer med at hjælpe udsatte børn til en aktiv fritid i det lokale foreningsliv. Det lykkedes at finde et hul i den travle ministerkalender til et møde i beboerhuset i Taastrupgård.

Her kunne repræsentanter fra BROEN Herlev, BROEN Høje-Taastrup og BROEN Køge give eksempler på, hvordan man lokalt samarbejder med fagpersoner i kommunen og med det lokale foreningsliv om at give udsatte børn og unge et indhold i fritiden. Desuden deltog Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler i mødet sammen med medarbejdere fra idræts- og fritidsområdet for at fortælle, hvordan man fra kommunens side arbejder for at styrke udsatte børns muligheder for at have et aktivt fritidsliv, bl.a. i samarbejde med BROEN.

“Hamrende vigtigt at være en del af et fællesskab”

Mai Mercado spurgte interesseret ind til de mange eksempler. Hun var blandt andet optaget af, hvordan deltagelse i foreningslivet kan styrke lokalsamfundet.

Det uddybede hun efter mødet over for Lokalavisen Taastrup: “Det er hamrende vigtigt for børn at være en del af en forening eller et fællesskab. Det skaber sammenhængskraft og hjælper børnene. I familier med dansk baggrund er det ofte en del af opvæksten, at man er en del af foreningslivet, men for en familie med anden etnisk baggrund end dansk er det ikke en fasttømret del af opvæksten. Derfor er det vigtigt i de områder, og det kan være med til at bryde den negative sociale arv, at man skaber en bro mellem børnene og foreningerne.”

Find mere om børne- og socialminister Mai Mercados besøg i Høje-Taastrup

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk