25. februar 2016

Byg bro til gavn for udsatte børn

Byg bro til gavn for udsatte børn – og for samfundet

shutterstock_102365713_web

Det koster både for det enkelte menneske og for samfundet at være udenfor fællesskabet

72,6 mia. kr. sparet eller tabt. Det er forskellen mellem at gøre noget eller at lade stå til, når man tager den store regnemaskine i brug. Tallet er udgiften for det danske samfund hvert år, når borgere ryger uden for fællesskabet og ender i en tilværelse som misbrugere, hjemløse eller psykisk syge. Hvis man kan flytte bare én ung under 18 år væk fra en fremtid på offentlig forsørgelse og måske som kriminel ovenikøbet, så vil gevinsten være ikke mindre end 15 mio. kr. i det lange perspektiv. Hvilket vil sige resten af den unges liv ved at være aktiv bidrager til samfundsøkonomien frem for passiv modtager af offentlige ydelser.

Tallet stammer fra den såkaldte Skandia-model, der beregner den økonomiske gevinst ved den forventede effekt af en social indsats. Modellen har været afprøvet først i Sverige med god erfaring og i de seneste år også i Danmark. Bl.a. har Københavns Kommune taget modellen til sig. Den har fået navn efter Skandia, fordi forsikrings- og pensionsvirksomheden har stået i spidsen for udviklingen af modellen. I Danmark har CBS været med til at videreudvikle den til en dansk sammenhæng.

Også andre peger på den økonomiske gevinst ved en tidlig indsats og forebyggelse. En ny analyse fra Rockwool Fonden anslår, at det koster samfundet op til 15 mia. kr. om året, at ca. 7-8 % af unge mellem 25 og 29 år to år i træk hverken er i uddannelse eller i arbejde. Det er et beløb, som næsten svarer til udgiften ved mislykket integration af ikke-vestlige indvandrere – en udgift på 16,5 mia, kr. om året ifølge en anden analyse fra fondens forskningsenhed.

Senest fremhæver en rapport fra TrygFonden, at foreningslivet også kan være med til at modvirke, at unge danskere og nydanskere bliver radikaliserede og får ekstreme holdninger. Simpelthen fordi de unge oplever at indgå i et fællesskab og få tillid til deres omgivelser ved at være med i den lokale forening.

Menneskelig gevinst som bonus

Der er altså kolde kontanter at hente i besparelser for samfundet. Men også for det enkelte menneske – f.eks. et barn eller en ung fra en socialt udsat familie – er der en stor gevinst at finde. Ikke kun i kroner, men også i øget trivsel, selvværd og deltagelse i lokalsamfundet.

I BROEN møder vi mange eksempler på den forskel, det har for et barn at blive mødt af en positiv voksen i sportsklubben og være sammen med en flok jævnaldrende med samme interesse for sporten – kort sagt at blive en del af et fællesskab. F.eks. en dreng på Lolland, som gennem sin kontaktlærer på skolen bliver hjulpet til at gå til svømning: ”Siden BROEN Lolland gav XX (14 år) muligheden for at komme fast i svømmehallen sammen med sine kammerater, har han udviklet sig helt vildt! Fra at være en stille dreng, der sjældent åbnede munden, er XX nu en dejlig, velfungerende dreng, der gerne giver udtryk for sine meninger, og som nu er blevet valgt til formand for elevrådet.”

Det er den slags gode historier, som vi samler på i BROEN. Det er den gode udvikling hos et barn, som gør det meningsfuldt for vores frivillige ildsjæle at knokle for at skaffe penge til at hjælpe børn og unge i socialt udsatte familier til at gå til noget i fritiden, f.eks i en sportsklub, idrætsforening, musikskole, spejdergruppe eller lignende fritidstilbud i lokalområdet. Det sker ved at dække udgiften til kontingent og det nødvendige udstyr til at kunne være med på lige fod med de andre børn.

Effekt i fællesskab

shutterstock_50643697_webI BROEN tager vi vores navn helt bogstaveligt: Vi bygger bro for det enkelte barn til en aktiv fritid, og vi bygger bro mellem fagpersoner i kommunen og frivillige i foreningslivet. Og vi bygger bro mellem flere aktører med forskellige specialer for at opnå den bedste udnyttelse af ressourcerne frem for at konkurrere med hinanden om “at være den eneste på området”. F.eks i Svendborg, hvor vi har været med til at skabe et frugtbart samspil mellem kommunens fritidspas, den lokale afdeling af BROEN og Ungdommens Røde Kors, der kan levere frivillige følgevenner og koble et tilbud om lektiecafé på hos de børn, der har brug for ekstra støtte ud over selve fritidsaktiviteten.

Det kalder vi en fornuftig brug af vores ressourcer ved at arbejde sammen med dem, der kan og vil. Andre kalder det “collective impact” eller “kollektiv effekt”. Vi hænger os ikke i valget af ord – bare det virker! Og det har BROEN vist gennem 13 år. Vi hjælper nu ca. 3.000 børn og unge om året til at blive en del af det fællesskab, som måske kan hjælpe dem til at blive aktive voksne og få et bedre liv.

Konference om det gode samarbejde

Tirsdag den 1. marts 2016 holder BROEN Danmark en konference om det frugtbare samarbejde mellem kommuner og foreninger i civilsamfundet. Det sker på Tapperiet i Køge i samarbejde med Køge Kommune.

Find mere om konferencen

Måske vi ses? Konferencen er desværre helt overtegnet, og der er lukket for tilmelding. Men vi fortæller gerne mere om vores indsats, så du er velkommen til at sende os en mail: info@broen-danmark.dk

Venlig hilsen

Peter Poulsen, formand BROEN Danmark

Erik Haumann, sekreatariatsleder

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk