Støt Broen Danmark - Min konto

22. juni 2021

Broløbet giver overskud til udsatte børns fritid

Når Broløbet Storebælt igen sender løbere ud på Storebæltsbroen, vil et særligt løb for børn støtte udsatte børns fritidsaktiviteter gennem BROEN.

Broløbet Storebælt 2021 foregår lørdag den 11. september, og børnene får også lov til at løbe med i et Børnemaraton på 2,5 km. Broløbet Storebælt har valgt, at overskuddet fra børneløbet skal gå til at støtte BROEN Danmarks indsats for udsatte børn og unges fritids- og ferieaktiviteter.

Udover Børnemaraton er der kvart- og halvmaraton for voksne løbere. Det er stadig muligt at tilmelde sig til Broløbet. Der forventes i alt ca. 15.000 deltagere.

Broløbet var oprindeligt planlagt til at skulle afholdes i 2020, men måtte udsættes pga corona.

Find mere om Broløbet Storebælt 2021

Vi siger en stor tak for støtten!