18. januar 2018

Børnefamilier ud i naturen

De grønne pigespejdere og BROEN Danmark vil bygge bro for småbørnsfamilier til oplevelser i naturen. Det sker med projektet “Ud i naturen” med støtte fra Friluftsrådet.

(foto: De grønne pigespejdere)

Oplevelser i naturen

Familier med børn under skolealderen kommer mindre ud i naturen end andre danskere. Det viser undersøgelser, og derfor vil De grønne pigespejdere i projektet Ud i naturen lægge nogle aktiviteter til rette, som gør det lettere for familier med små børn at være ude i det fri og opleve naturen sammen.

Familierne, som ønsker at deltage, får tilbud om et forløb med seks mødegange hos en pigespejdergruppe. Derefter får de en naturrygsæk med hjem, så de har nogle materialer med inspiration til flere oplevelser sammen i naturen. Måske er børnene gennem forløbet også blevet interesserede i at gå til spejder i den lokale spejdergruppe. Ligesom forældrene kan få smag for at blive frivillige i spejderlivet.

Målgruppen for projektet er før-skolepiger i alderen 3 – 6 år og deres forældre. Hvis der er drenge i familien i denne alder, kan de selvfølgelig også være med. Pigespejderne samarbejder med BROEN Danmark om projektet. BROEN er bindeled til de familier, der ikke af sig selv opsøger tilbud som dette.

Projektet foregår i et samarbejde mellem De grønne pigespejdere og BROENs lokalforeninger i: Horsens, Silkeborg, Slagelse, Vodskov/Aalborg og Vordingborg.

Find mere om projektet hos De grønne pigespejdere

Find mere om de enkelte aktiviteter på facebooksiden for De grønne pigespejdere

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk