4. november 2019

10 år fejret hos BROEN Aalborg

BROEN Aalborg blev oprettet i 2009, og foreningen har derfor kunnet fejre sin 10 års fødselsdag i år. Det valgte de frivillige i BROEN Aalborg at markere med to festdage.

Den første fejring foregik med en jubilæumskonference tirsdag den 29. oktober i fodboldklubben Frejas lokaler i Aalborg. Her var samarbejdspartnere, sponsorer, tidligere frivillige og politikere inviteret til kaffebord og oplæg om BROENs arbejde, om vigtigheden af den frivillige indsats, om betydningen af støtte til udsatte familier og om, hvordan vi kan styrke børns trivsel.

Den anden festdag var for BROEN-børn og deres familie, som var inviteret til fødselsdag og aktiviteter hos GAME Street Mekka i Aalborg. Det foregik søndag den 3. november, og her var der selvfølgelig også kagemand til deltagerne. Dagen bød blandt andet på fodbold, basketball og parkour for børn og voksne. Desuden deltog BROEN Aalborgs nye ambassadører, badmintonspillerne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen.

Et stort tillykke med de 10 år til BROEN Aalborg!

En god flok af BROEN Aalborgs frivillige kunne fejre jubilæet

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk