Støt Broen Danmark - Min konto

25. september 2015

Frivillig Fredag Aalborg

Hvornår

25.09.2015    
15:00 - 16:30

Hvor

Limfjordsbroen
Limfjordsbroen, Aalborg, 9000
Indlæser kort...

BROEN Aalborg deltager i Frivillig Fredag d. 25. sep. i Aalborg. I år er temaet for Frivillig Fredag Grokraft for fællesskaber.

Fredag den 25. september vil foreninger og frivillige i Aalborg danne en imponerende menneskekæde over Limfjordsbroen for at skabe opmærksomhed om det frivillige arbejde. Alle foreninger, hvor der udføres frivilligt arbejde, er velkomne til at deltage i Frivillig Fredag i Aalborg.

De frivillige mødes på Nørresundby Torv kl. 15 og går i samlet flok over Limfjordsbroen med sambaorkestret i spidsen. Der fortsættes til Gammeltorv, hvor der vil være kaffe og kage til alle deltagere, og hvor årets Frivilligpris uddeles kl. 16.00 af rådmand Mads Duedahl.

Frivillig Fredag er en ganske særlig dag, hvor frivilligheden fejres, og du får lejlighed til at mødes med en masse andre frivillige ildsjæle og ”slå et slag” for frivilligheden. Det er samtidig en fin mulighed for at gøre reklame for jeres frivillige arbejde, og måske få kontakt med nye frivillige.

Slip frivilligheden løs på Frivilig Fredag!