Støt Broen Danmark - Min konto

11. december 2020

2412Run Aalborg 2020

Hvornår

11.12.2020 - 24.12.2020    
00:00

I et coronaår har vi også måttet tænke ud af boksen i BROEN Aalborg. Hvad gør vi med et populært juleløb, når man ikke må samles ret mange?

Vi har i mange måneder drøftet, hvordan vi kan afvikle 2412Run 2020, og vi synes selv vi er kommet på nogle gode løsninger, som gør at vi allesammen kan både løbe og gå sammen, men på afstand!

Fællesskabet og oplevelsen af, at vi allesammen går og løber, sammen kan skabes ved at dele billeder og videoer fra gå- og løbeture. Det vil vi gerne opfordre til, fordi vi arbejder for, at børn og unge skal være en del af stærke fællesskaber.

Uanset om man deler på vores Facebookopslag, ens egen profil eller Instagram, vil vi gerne opfordre til, at I bruger #vigaarforBROEN eller #vigaarforBROENAalborg samt #2412Runhverforsig . På samme tid må I meget gerne tagge os i jeres opslag for på den måde at gøre det nemmere for både os og andre, der er interesseret i at vide, hvor mange der er med, at finde billeder og videoer.

DET PRAKTISKE
2412Run udvides i år til strækker sig fra d. 11/12 til 24/12, så flest mulige får muligheden for at deltage!

Der vil komme et online event til at tracke sine gå- og løbeture, så vi kan se, hvem der når flest kilometer.

Følg med i nyt om 2412Run Aalborg på Facebook