Støt Broen Danmark - Min konto

4. oktober 2016

Travl weekend

Anette Sand og Maja Olsen var til to arrangementer her i weekenden. Først var vi med i Frivillig Fredag, som startede med en våd og blæsende tur over Limfjordbroen. Vi var ikke mange, men mange nok til at markere det varierede udbud af frivillige foreninger i Aalborg. Dagen sluttede festligt med kaffe, kage, taler og musik i Folkekirkens Hus på Gl. Torv. Aalborg Kommunes Frivilligpris gik til Astrid Camilla Jensen fra Frirummet.

img_20161001_103120

Soroptimist International Aalborgs præsident Dorthe Charlotte Jensen (tv) og BROEN Aalborgs formand Maja Olsen (th).

Lørdag kl 10.00 var vi på Gl. Torv igen. Denne gang som gæster hos Soroptimist International Aalborgs 40 års jubilæum. De havde besøg af deres venskabsforeninger fra Sverige og Holland, så talerne foregik mest på engelsk. Det var rigtig hyggeligt, og vi blev trakteret med hvidvin og chokolade samt en donation på 6.000 kr. Der var – ud over os – to andre modtagere, nemlig Reden og Mødrehjælpen.

Vi siger tak for donationen og for invitationen til fejringen af den festlige dag. 🙂