Støt Broen Danmark - Min konto

29. juni 2016

Donation fra Ejendomsmæglernes Fond

Ejendomsmæglernes Fond logoBROEN Aalborg er taknemmelige for, at Ejendomsmæglernes Fond har givet os donation på 10.000 kr. Det betyder, at vi nu kan hjælpe endnu flere udsatte børn og unge ud i et lokalt fritidstilbud, så de kan dyrke sport og fritidsinteresser på lige fod med deres kammerater.

Ejendomsmæglernes Fonds formål er at yde støtte til kulturelle, videnskabelige og sociale formål, og fondens formand Steen Royberg udtaler:

“Vi støtter gerne lokale aktiviteter og er glade for at kunne hjælpe BROEN Aalborg med at hjælpe flere børn til en aktiv fritid. Sunde fritidsinteresser, fysisk aktivitet og sociale fællesskaber er en vigtig del i børns opvækst. Det giver dem mere selvværd og bedre forudsætninger for senere at finde deres plads i voksenlivet”.

Vi er glade for opbakningen og siger tak for støtten fra Ejendomsmæglernes Fond.