BROEN Danmark

- hjælper udsatte børn til en aktiv fritid

BROEN har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter. Det sker gennem én af BROENs lokalforeninger.

Målet er at få børnene ud blandt andre børn, hvor de kan være en del af et positivt fællesskab og spejle sig i voksne rollemodeller og dermed få nogle succesoplevelser og en styrket tro på sig selv

Støt med MobilePay

22582

Vi sætter stor pris på din støtte.

Lav ansøgning

Søg støtte til et udsat barns fritidsaktivitet hos én af BROENs lokalforeninger

Støt BROEN

Vores indsats er afhængig af offentlige og private bidrag. Du kan også støtte BROEN med et direkte bidrag.

Bliv medlem

Som medlem er du med til at sikre vores fortsatte indsats.

Følgende støtter BROEN Danmark

Sådan arbejder vi

BROEN samarbejder med kommune, foreninger og klubber i lokalområdet.

Vi hjælper med kontingent og udstyr, så børn og unge får mulighed for at være aktive i lokale idræts- og fritidsforeninger med sport, spejder, dans, teater eller lignende sammen med jævnaldrende og voksne rollemodeller.

Det sker i tæt samarbejde med fagpersoner i kommunen og/eller træner, kasserer eller en anden frivillig i lokale idræts- og fritidsforeninger.

Den gode historie

Frivillig i BROEN Silkeborg

“Vi begyndte at hjælpe en pige på seks år, som aldrig har gået til noget ud over skolen. Når hun kommer hjem, er det til forældre, som drikker. Der er ingen mad på bordet, for det er blevet glemt. Pengene er meget små, og forældrene prioriterer ikke en idrætsaktivitet til deres barn. Hun beskrives som en pige uden venner, selvtillid og selvværd. Fra pigens lærer modtager vi en ansøgning. Jeg tager imod, kontakter familien og fortæller, at vi i BROEN vil hjælpe pigen til gymnastik i en forening tæt på hjemmet. Vi kontakter Sport 24 om en ny gymnastikdragt. Den første gymnastikdragt nogensinde, og hun er virkelig glad. Jeg kontakter derefter foreningen, og der bliver taget godt imod pigen. Tilbagemeldingerne på pigens trivsel er opløftende. Gymnastikken bliver et frirum, hvor hun kan være barn, være en del af noget, og hun blomstrer op. Det viser, hvordan en fritidsaktivitet kan gøre en stor forskel for et udsat barns hverdag.”

Mor til pige

“Sofie har spillet nu fem år med jeres støtte, og hun bliver ved. Hun kunne ikke spille, hvis I ikke støttede op om det, da jeg ikke har økonomi til det pga. sygdom og studie. Så jeg takker så meget.”

(Hilsen til BROEN Vejle)

Jeanette Ottesen

Jeanette Ottesen, ambassadør for BROEN Danmark: “Det har været sindssygt vigtigt for mig at gå til sport. Til at starte med var det ikke engang, fordi jeg glædede mig vildt meget til svømning, men jeg glædede mig vildt meget til at se mine venner og få et fællesskab. Og det fællesskab gjorde i hvert fald i min situation også, at jeg ikke kom til at hænge ud med de forkerte. At BROEN findes for dem, der ikke har mulighed for at gå til sport ellers, synes jeg er helt genialt.”

(I Go’ Morgen Danmark 24. oktober 2020)

Mor til pige på 9 år

“Kære BROEN Haderslev! Jeg vil gerne takke for den hjælp, I har været for min datter og jeg. Det har gjort vores liv til et bedre sted, at I har hjulpet med den økonomiske byrde til kontingentet til ridning. Jeg gik psykisk ned, da jeg uventet mistede min mor. Jeg måtte have hjælp til min datter, hun kom i pleje i et år. Mit hjerte har blødt over, at jeg skulle melde hende ud, så hun igen blev offer for min sygdomshistorie. Hun fortjener at være barn og lege og ride for glædens skyld – ikke for at glemme, men for at udvikle sig. Tak fordi I har givet os magien i hverdagen og hjulpet med, at vi igen kan leve et godt og trygt liv.”

(Hilsen til BROEN Haderslev)

Forælder til dreng på 17 år

”Jeg vil gerne takke meget for jeres hjælp. Da vi har fire børn i huset, som går til fodbold.”

(Om støtte fra BROEN)

Dreng 6 år

“Jeg vil skrive om, at jeg var rigtig glad for at gå til fodbold. Jeg blev faktisk ked af det, da jeg fik at vide af mine forældre, at de ville melde mig ud af klubben på grund af dårlig økonomi, og at de ikke længere kan betale til et nyt medlemskab til næste år.”

(Om støtte fra BROEN)

Mor til barn

“Hej Lars! Jeg har et barn på specialskole med nogle særlige behov og udfordringer i livet. Jeg kan mærke stor forandring efter opstart hos Krav Maga (selvforsvar). Både på selvtillid og selvværd. Det var aldrig sket uden din/jeres hjælp. Så kæmpestor tak for dig/jer.”

(Hilsen til BROEN Herlev)

Mor til Tasja på 7 år

“Hvis vi ikke fik hjælp fra BROEN, ville vi højst have råd til at lade et af vores børn gå til gymnastik. Og det ville være synd for de andre to.”

(Om støtte fra BROEN-forening)

Mor til basketdreng

“Basketball har givet ham et trygt og støttende fællesskab, styrket hans selvværd og haft en positiv indvirkning på hans skolegang. Din hjælp har betydet, at han gennem basket er blevet motiveret til at yde sit bedste i skolen ligeså vel som på basketbanen. Hans forbedrede selvværd har givet ham modet til at tage nye udfordringer op – både på banen og i klasselokalet.”

(Hilsen til BROEN Herlev)

    Nyheder & Events

    BROEN Danmark
    Oprettet:

    BROEN Danmark skal have ny sekretariatsleder

    BROEN Danmark
    Oprettet:

    BROEN modtager UEFA-pris

    BROEN Horsens
    Oprettet:
    Dato for event: 02/09 2026

    Ekstraordinær generalforsamling i BROEN Horsens

    BROEN Horsens
    Oprettet:

    Længere svartid i BROEN Horsens

    BROEN Danmark
    Oprettet:
    Dato for event: 19/08 2026

    Ekstraordinær generalforsamling i BROEN Esbjerg

    BROEN Danmark
    Oprettet:

    Fortsat støtte fra EDC Poul Erik Bech Fonden

    BROEN Randers
    Oprettet:

    Støtte fra EDC Poul Erik Bech Fonden

    BROEN Sønderborg
    Oprettet:

    Endnu en flot donation på 50.000 kr. fra Poul Erik Bech Fonden

    BROEN Sønderborg
    Oprettet:

    BROEN Sønderborg modtager 10.000 kr. fra LINAK

    BROEN Stevns
    Oprettet:

    Donation fra lokal ejendomsmægler

    BROEN Slagelse
    Oprettet:

    Fra sofadrøm til virkelighed

    BROEN Lyngby Taarbæk
    Oprettet:

    Donation fra Poul Erik Bech Fonden