Lav ansøgning

Vores målgruppe er socialt udsatte børn. Vi bliver typisk kontaktet af skole, SFO, socialrådgiver, sundhedsplejerske, eller frivillige i foreningerne, der har daglig omgang med børnene og deres familie, og som kender deres forhold.

Ansøgningsskema

Ansøgning - Vejen

Ansøgning - Vejen

  • Forælder/værge
  • Barnet
  • Aktivitet
    • Henviser
    Oplysninger på forælder/værge:

    Læs før du ansøger

    Ansøgningsprocedure

    Bemærk følgende om støtte fra BROEN Vejen

    • Vores støtte gælder som udgangspunkt for 1 år ad gangen. Hvis barnet ønsker at fortsætte aktiviteten, kan klubben eller anden kontaktperson genansøge.
    • Familier kan ikke selv søge om støtte, og det er derfor et krav, at en kontaktperson (indstiller), som kender barnet/familien, udfylder ansøgningen. En kontaktperson (indstiller) kan være en lærer, pædagog, sundhedsplejerske, socialrådgiver, frivillig i klub/forening, der fungerer som bindeled mellem familien og BROEN Vejen.

    Samtykkeerklæring

    Find Samtykkeerklæring-BROEN Vejen

    For at kunne behandle en ansøgning om støtte skal vi have samtykke fra forældrene til barnet til, at BROEN må opbevare og behandle personlige oplysninger om barnet og om forældrene.

    Hvis BROEN tildeler støtte til barnets fritidsaktivitet, skal der gives besked til BROEN, hvis barnet stopper i fritidsaktiviteten. Hvis der ikke gives besked, vil der ikke være mulighed for at søge støtte hos BROEN fremover.

    BROEN forbeholder sig ret til at indhente oplysninger ved tredjepart om barnets deltagelse i fritidsaktiviteten.

    BROEN opbevarer personlige oplysninger i henhold til persondataloven.

    Find vores privatlivspolitik

    Den gode historie

    Dreng 11 år

    ”Jeg er glad for Claus fra BROEN, han er sød, og han har lært mig meget. Han hjælper mig altid.”

    (Om støtte fra BROEN)

    Forælder til pige på 11 år

    “Louise har fået støtte til gymnastik i et år og lige fået støtte til fodbold. Hun er glad for at kunne deltage i de samme aktiviteter som sine venner pga. støtten.”

    (Om støtte fra BROEN)

    Pige 12 år

    “Teatersport og drama går jeg meget op i, fordi jeg elsker at optræde, synge, leve sig ind i det osv. Jeg synes, at jeg er en meget kreativ pige. Jeg har gået til det i 2 1/2 år og interesserer mig stadig for det. Jeg vil være mini-skuespiller, hvis jeg får muligheden en dag. Har allerede lavet en film og en reklame for Legoland. Tusind tak for det 🙂 Min mor har nemlig ikke råd til det :D”

    (Om støtte fra BROEN)

    Mor til dreng på 16 år

    “Jeg vil fortælle, hvordan det går med D. Han var vild med fodbold, da vi startede med at modtage hjælp fra BROEN Vejle i 2016, men det satte knæene en stopper for. Han begyndte i stedet til boksning, og så kom Corona. Han har været sej og dedikeret og trænet selv herhjemme, tabte sig 10 kg og tog 10 kg på i muskler. Nu er han i fuld gang igen og træner mange gange om ugen. Han hjælper også med at træne de små derinde. Han er blevet udtaget til at bokse ved DM (tror I moren er stolt). I dag har han bokset sin diplomkamp, det er noget de skal, inden det går helt i gang. Der har han fået rigtig fine point og ros. Hans mål er at blive professionel, og han har en vilje og så meget gåpåmod, at han nok skal nå langt. I sidste ende er det egentlig jer, vi kan takke. Han havde sidste skoledag forleden, han er ved at være en voksen ung mand. Knus fra en rigtig glad ung mand og ikke mindst hans glade mor.”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Mor til Lucas på 6 år

    “Han glæder sig helt vildt og har allerede spurgt flere gange om, hvornår det er mandag, og han skal til fodbold igen.”

    (Om støtte fra BROEN Horsens)

    Forælder til dreng på 17 år

    ”Jeg vil gerne takke meget for jeres hjælp. Da vi har fire børn i huset, som går til fodbold.”

    (Om støtte fra BROEN)

    Janne Hansen

    Janne Hansen (V), formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, Guldborgsund Kommune: “Vi er glade for, at vi her i kommunen har en stærk organisation som BROEN, der tager vare på de økonomisk udsatte børn, så de får samme muligheder som andre børn.”

    (Om støtte til BROEN Guldborgsund)

    Træner for pige i danseforening

    “Jeg, som træner for Sofia, og hendes forældre, er meget taknemmelig for jeres støtte hos BROEN Vejen. Sofia trives godt og har gennemgået en fantastisk udvikling i år. Hun blev oprettet som sportsdanser og danser sammen med sin partner til mange forskellige konkurrencer. De er jævnligt i avisen og deltager i mange små opvisninger, hvor vi præsenterer vores danse.”

    (Hilsen til BROEN Vejen)

    Mor til tre børn

    “Jeg gik ikke selv til sport, da jeg var barn, og jeg kan godt huske, at jeg følte mig lidt udenfor, når de andre havde været til stævner og snakkede om det bagefter. Så stod man bare der.”

    (Om støtte til barn gennem BROEN-forening)