Lav ansøgning

Vores målgruppe er socialt udsatte børn. Vi bliver typisk kontaktet af skole, SFO, socialrådgiver, sundhedsplejerske, eller frivillige i foreningerne, der har daglig omgang med børnene og deres familie, og som kender deres forhold.

Ansøgningsskema

Ansøgning - Silkeborg

Ansøgning - Silkeborg

  • Forælder/værge
  • Barnet
  • Aktivitet
    • Henviser
    Oplysninger på forælder/værge:

    Læs før du ansøger

    Ansøgningsprocedure

    Forældre kan ikke selv søge om støtte til deres barn. Der skal en tredje person ind som henviser i ansøgningen. Det kan være en fagperson i kommunen, der kender familiens situation og behov for støtte. Det kan også være en træner eller kasserer i idræts- eller fritidsaktiviteten.

    For at kunne tilbyde et barn vores støtte, er det vigtigt, at vi har forældrenes accept. Hvis du er kommunalt ansat SKAL du starte med at indhente en samtykkeerklæring fra barnets forældre/værge.

    Som fagperson kan du lette arbejdsgangen hos den frivillige, der modtager sagen samt forkorte ventetiden for det enkelte barn og familien ved at udfylde HELE ansøgningsskemaet fyldestgørende, dvs. at ALLE felter skal udfyldes – også oplysninger vedrørende kontaktpersonen.

    Når BROEN Silkeborg har modtaget ansøgningen, vil vi tage stilling til, om vi kan hjælpe i det konkrete tilfælde.

    Den gode historie

    Judith 14 år

    “Det er vigtigt for mig at dyrke sport, fordi jeg kan godt lide at få brændt en masse krudt af. Selv om jeg har en dårlig dag, kan jeg godt lide at møde op og være med, eller se på og måske bakke de andre op fra sidelinjen. Jeg har altid villet dyrke sport, især fodbold. Men jeg har aldrig fået mulighed for det. Jeg har fået mange venskaber gennem fodbold. Vi piger er blevet tættere på hinanden, og vi er blevet mere end bare gode venner.”

    (Om at gå til fodbold med støtte fra BROEN Lolland)

    Forælder til dreng

    “Hej BROEN Vejle og Susanne! Tusind tusind tak for den forskel, I/du gjorde for vores søn. Han har takket været jeres støtte i flere år gået til hans kampsport – og haft mulighed for også at få tøjet til det. Vi skal ikke have mere støtte fra jer, da vi nu selv har midlerne til at betale både sporten og de lejrture, der er i forbindelse med sporten. Tak for jer/dig – tak for den forskel I/du gør – så børn kan deltage i sport og være en del af et fællesskab med venner. Tak. Mange hilsner fra W og hans forældre”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Lærer for to drenge

    “Kære BROEN! To af mine elever har fået hjælp til at komme i gang med at dyrke kampsport, og det er de rigtig glade for. Det styrker deres indbyrdes venskab, og de er begge to supermotiverede med sporten – jeg er sikker på, det også smitter af på skolen. Det er til stor glæde for dem, og det var ikke kommet i stand uden støtte fra BROEN. Tusind tak for støtten. Hilsen Lærer til to glade drenge”

    (Hilsen til BROEN)

    Mor til Lucas på 6 år

    “Han glæder sig helt vildt og har allerede spurgt flere gange om, hvornår det er mandag, og han skal til fodbold igen.”

    (Om støtte fra BROEN Horsens)

    Familiebehandler i kommune

    ”For nogle børn har det betydet, at de har fået et socialt liv, som de ikke havde prøvet før. Det har været vigtigt, at de kunne komme ind i det samme tøj, som de andre børn i klubben. Det har gjort, at de er kommet ind i fællesskabet, hvor de ellers har været lukket ude.”

    Dreng 11 år

    “Min sygdom er ikke nem at håndtere, men det kan karate. Så mega meget glad for hjælpen.”

    (Om støtte fra BROEN)

    Sundhedsplejerske i kommune

    “Jeg vil lige give dig en tilbagemelding omkring Teis. Han har nu været afsted på Helteskolen i Hillerød to fredage – i dag er tredje gang.
    Mor fortæller meget begejstret om Heltetræningen, og at Teis er så glad for at gå der. Han refererer til det hele tiden og øver sig på de yoga- og kampsportøvelser, han har lært. Jeg er så glad på Teis’ vegne, og det er lige det rigtige for ham. Han får der redskaber til at styrke sit selvværd.”

    (Hilsen til BROEN Halsnæs)

    H. K. H. Prinsesse Marie

    Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie: “BROENs arbejde har meget stor betydning for de her børn. I fritiden får de et fristed, et sted at være glade. Når de går til sport, kan de føle sig helt som andre børn. Jeg håber, denne dag vil være med til at gøre hver dag bedre for mange af de udsatte børn.”

    (Åbningstale ved BROEN Danmarks konference “Børnefattigdom og social udstødelse”, Horsens 2010)

    Avin 8 år

    “I min fritid er jeg hjemme sammen med min mor. Jeg keder mig tit. Det er ikke så nemt at finde på noget at lave hele tiden.”

    (Om ikke at gå til noget i fritiden)