Lav ansøgning

Fagpersoner, som henviser børn til BROEN Lyngby-Taarbæk, er typisk skolelærere/pædagoger, sundhedsplejersker eller familierådgivere. Frivillige instruktører eller foreningsformænd/kasserere kan også søge på vegne af børn, som de ved har en presset økonomi.

Læs mere om BROEN Lyngby-Taarbæk

Ansøgningsskema

Ansøgning - Lyngby-Taarbæk

Ansøgning - Lyngby-Taarbæk

  • Forælder/værge
  • Barnet
  • Aktivitet
    • Henviser
    Oplysninger på forælder/værge:

    Læs før du ansøger

    Ansøgningsprocedure

    Fagpersoner, som henviser børn til BROEN Lyngby-Taarbæk, er typisk skolelærere/pædagoger, sundhedsplejersker eller familierådgivere. Frivillige instruktører eller foreningsformænd/kasserere kan også søge på vegne af børn, som de ved har en presset økonomi.

    Når formularen er udfyldt og indsendt, sker der følgende:

    • Der sendes en automatisk bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Bekræftelsen sendes til den mailadresse, der er anført under ’henviser’.
    • Bekræftelsen indeholder en kopi af ansøgningen.
    • Bestyrelsen vurderer ansøgningen hurtigst muligt (ca. 1 uge). Ved spørgsmål kontakter vi henviseren.
    • Når ansøgningen er godkendt, sendes den videre til en lokal kontaktperson i BROEN Lyngby-Taarbæk. Denne kontakter familien og aftaler det videre forløb.

    Hvis du ikke modtager en automatisk bekræftelse, eller hvis familien ikke hører fra en frivillig inden for ca. tre uger, så bedes du kontakte BROEN Lyngby-Taarbæk via kontaktformularen

    VIGTIGT: Nedenstående ansøgningsformular skal udfyldes af en fagperson med relation til familien. Man kan ikke søge til egne børn eller familie, venner og bekendte.

    Vilkår for ansøgning

    Find Vilkår for ansøgning til BROEN Lyngby-Taarbæk

    Hvis barnet/den unge stopper i fritidsaktiviteten, skal der gives besked til BROEN Lyngby-Taarbæk. Hvis der ikke gives besked, vil der ikke være mulighed for at søge støtte hos BROEN fremover.

    BROEN opbevarer personlige oplysninger i henhold til persondataloven.

    Find vores privatlivspolitik

    Den gode historie

    Ida

    “Jeg er meget glad for ridning og meget taknemmelig over, at det kunne lade sig gøre at gå til det. Min mor er fattig og har ikke råd til, at jeg går til så dyr en sport, så jeg er mega lykkelig over, at vi hørte om BROEN Vejle. Jeg har fortalt det til mange af mine venner, for jeg synes alle skal vide, hvor fantastiske BROEN Vejle er.”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Pige 12 år dans

    “Kære Lars! Jeg er så taknemlig for det BROEN gør, og har gjort for mig! At jeg kan danse, er jo det bedste jeg ved! Dans gør mig altid glad! Og at bare kunne komme derop selvom jeg har haft en dårlig dag, og bare kunne glemme det! Og koncentrere mig om dansen gør mig rigtig glad.”

    (Hilsen til BROEN Herlev)

    Støtteperson til ung mand

    “Jeg vil gerne dele en god historie om en af de unge, som har fået støtte gennem BROEN Frederikssund. Den unge har i en periode været præget af angst og haft svært ved at indgå i fællesskaber. Gennem jeres støtte har han fået muligheden for at deltage i fodbold og dermed også udvikle sig socialt i et trygt fællesskab.

    At dette har kunnet lade sig gøre, er i høj grad gjort muligt gennem jeres støtte, som har sikret, at økonomi ikke blev en barriere for hans deltagelse.”

    (AlitiKonsulenterne i hilsen til BROEN Danmark om støtte til ung elitefodboldspiller)

    Forælder til dreng

    “Hej BROEN Vejle og Susanne! Tusind tusind tak for den forskel, I/du gjorde for vores søn. Han har takket været jeres støtte i flere år gået til hans kampsport – og haft mulighed for også at få tøjet til det. Vi skal ikke have mere støtte fra jer, da vi nu selv har midlerne til at betale både sporten og de lejrture, der er i forbindelse med sporten. Tak for jer/dig – tak for den forskel I/du gør – så børn kan deltage i sport og være en del af et fællesskab med venner. Tak. Mange hilsner fra W og hans forældre”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Mor til børn

    “Kære Susanne og BROEN Vejle! Jeg vil rigtig gerne dele min glæde med jer. Jeg har færdiggjort min uddannelse og har fået job, så nu kan jeg selv stå for mine børns fritidsaktivitet. Tusind tak for de mange års støtte, som I har givet os, til stor glæde og sportslig udvikling som mine børn har gennemgået. I hjælper mange børn og unge, det er utrolig vigtigt for hver enkelt familie og for vores samfund som helhed. Jeg ønsker BROEN Vejle alt det bedste og tak for jeres fantastiske arbejde!”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Mor til to børn

    “Jeg er så taknemmelig for at have modtaget støtte fra BROEN. Nu kan begge mine børn gå til en fritidsaktivitet, hvor de kan danne nye netværk og opleve andre ting, end det jeg kan tilbyde dem og have det super sjovt! Det er simpelthen så vigtigt, det I gør, så tusind tak for jer! Kærlig hilsen en mor og hendes to vandhunde.”

    (Hilsen til BROEN Randers)

    Frivillig i BROEN Silkeborg

    “Vi begyndte at hjælpe en pige på seks år, som aldrig har gået til noget ud over skolen. Når hun kommer hjem, er det til forældre, som drikker. Der er ingen mad på bordet, for det er blevet glemt. Pengene er meget små, og forældrene prioriterer ikke en idrætsaktivitet til deres barn. Hun beskrives som en pige uden venner, selvtillid og selvværd. Fra pigens lærer modtager vi en ansøgning. Jeg tager imod, kontakter familien og fortæller, at vi i BROEN vil hjælpe pigen til gymnastik i en forening tæt på hjemmet. Vi kontakter Sport 24 om en ny gymnastikdragt. Den første gymnastikdragt nogensinde, og hun er virkelig glad. Jeg kontakter derefter foreningen, og der bliver taget godt imod pigen. Tilbagemeldingerne på pigens trivsel er opløftende. Gymnastikken bliver et frirum, hvor hun kan være barn, være en del af noget, og hun blomstrer op. Det viser, hvordan en fritidsaktivitet kan gøre en stor forskel for et udsat barns hverdag.”

    Mor til Nicolai på 16 år

    “Vi er meget glade og taknemmelige for den hjælp, vi har fået i tidens løb. Nicolai er blevet mere åben og har fået mod på at spille mere og med flere. Han er blevet rigtig dygtig, og du har givet ham muligheder, han ellers ikke ville have haft. Tusind tak for den støtte BROEN Vejle har ydet og stadig yder.”

    (Hilsen til BROEN Vejle)

    Forældre til dreng på 8 år

    “Thor vil gerne, at jeg skriver, at han er rigtig glad for, at han kan få hjælp til sport fra BROEN. Ja, det er vi voksne også.”

    (Om støtte fra BROEN)