Sådan arbejder vi

“Kære Lars! Jeg vil fortælle, at min datter stadig er på Herlev Rideskole. Hun stortrives, og alt går bare godt. Hun er ved at få opbygget selvtilliden og har fået langt mere tro på sig selv. Hun er blevet passer på en hest, som hun elsker højt. Hun har nu arbejde i sigte, og er sat under oplæring til fodring af hestene og kan tjene lidt selv. Hun er blomstret meget, og hun er næsten på rideskolen hver dag. Hendes store drøm er at få part på en hest, og denne drøm er kommet tættere på, fordi hun selv vil kunne være med til at betale for det. Jeg vil sige tak for, at du har givet hende muligheden for at komme på rideskolen, det har haft en kæmpe betydning. Vi er gået fra at have et barn, som hver dag kom hjem fra skole og bare lå/sad på sit værelse, ingen venner havde og intet socialt. Til nu at have et barn, som virkelig stortrives, har fået venner og elsker at komme på rideskolen. Tusind tak til dig og BROEN Herlev.”

“Kære BROEN! Jeg vil lige fortælle jer, hvor glade vi er for, at hun har gymnastikplads. Hun har fået en veninde på holdet og elsker gymnastik. Hun er ikke så meget i skole og har ikke noget socialt i klassen. Til gymnastikken er det slet ikke til at se, at hun har de udfordringer hun har, det er fordi hun kan lide det, og der ikke stilles krav hun ikke kan indfri. Med den baggrund så er det derfor vi er så glade og taknemmelige for jeres hjælp. Af hele hjertet tak.” (hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk)

“Louise har fået støtte til gymnastik i et år og lige fået støtte til fodbold. Hun er glad for at kunne deltage i de samme aktiviteter som sine venner pga. støtten.”

“Tusind tak for den støtte, I har givet min familie! Vi havde et godt og behageligt liv før. Jeg er uddannet læge og havde et godt job i vores hjemland. Mine børn havde alt, hvad man kan håbe på i sit liv. Livet var helt anderledes. Men desværre stjal krigen det fra os. Jeg har kæmpet for at arbejde inden for mit fag i Danmark, men det har været udfordrende. Jeg er glad for, at der er mennesker som jer, der har medmenneskelighed og som hjælper børn, der er frataget at leve et godt liv, som ethvert barn ønsker. Jeg sætter pris på jeres hjælp, og jeg håber at den dag kommer, hvor jeg kan arbejde og leve et godt liv med mine børn igen.”

Hilsen til BROEN Lyngby-Taarbæk, der støtter familiens fire børn i alderen 7 til 12 år til henholdsvis karate, gymnastik og fodbold.

“Kære alle inden for BROEN i Vejen. 1000 millioner tak for den store hjælp, det betyder virkelig meget for mig, også for min mor. Jeg kan slet ikke forklare med ord, hvor taknemmelig jeg er for jeres hjælp. Jeg synes, det er flot, at I hjælper så mange, som har brug for det. Jeg er bare verdens heldigste pige at få hjælp. Millioner af tak, jeg er så GLAD. Venlig hilsen Louise.”

“Jeg vil bare lige sige jer tusind tak for jeres hjælp! Min datter er helt enormt lykkelig for sit nye fodboldtøj og især skoene. Som mor ønsker man intet andet, end at ens børn er lykkelige – så i dag fik jeg intet mindre end et ønske opfyldt. Det havde jeg ikke klaret uden jeres hjælp. Hun har længe snakket om de sko – for de andre på holdet havde jo nogle smarte nogle … så at hun kunne få lov at gå ind og vælge sine egne smarte sko var bare lykken. Tusind tusind tak!” (om støtte fra BROEN Guldborgsund)

“Jeg har stået og tænkt: ‘Puha, jeg synes ikke, jeg har en krone’. Og var de ikke trådt til, var det ikke sikkert, at børnene kunne fortsætte. På den måde har BROEN været en kæmpe gevinst, og jeg er dem evigt taknemmelig. Jeg ved ikke, hvor vi havde været i dag, hvis ikke de havde hjulpet.” (om støtte fra BROEN Nyborg)

“Jens er det sidste år begyndt at isolere sig på sit værelse, hvor han spiller computer det meste af dagen. Skolen og den nære familie oplever ham, som mere indesluttet, trist og tavs. Selv har Jens svært ved at beskrive, hvorfor han har fået det så svært. Men han har et ønske om at bryde den ‘negative cirkel’ af isolation og inaktivitet. Han taler med sin mor om at gå til fitness med sine venner. Mor vil gerne bakke ham op, men har som invalidepensionist ikke midlerne. Mor ansøger sammen med sin familieterapeut om midler ved BROEN Randers, og får dagen efter bevilget støtte. Jens begynder til fitness med sin kammerat. Kort tid efter sælger han sin computer og begynder også at spille fodbold med kammeraterne i weekenden. Der er stadig mange ting, som Jens og familien skal arbejde på, men Jens har fået et mere aktivt og socialt liv, og mor er lettet over, at han har det bedre og kan samtidigt få mere tid til sig selv, når Jens er ude af huset.”

“At spille kamp og vinde og stå i rundkreds og råbe sammen. Det er nogle af mine bedste minder fra håndbold, som for mig var adgang til en masse nye, fede fællesskaber. Og der var også voksne, som var gode at snakke med – især én hjalp mig rigtig meget.”  (om støtte fra BROEN, Egmontrapporten 2021)